Tiden og farverne - Krystalbilleder
Tiden og farverne - Krystalbilleder
Tiden og farverne - Krystalbilleder
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Krystalbilleder</strong><br />
66<br />
forsøger derimod at skabe en slags genfortryllelse af omverdenen,<br />
som han vender tilbage til igen <strong>og</strong> igen, men uden at negligere de<br />
ændringer, vores miljø gennemgår på godt <strong>og</strong> især ondt.<br />
Kamerateknol<strong>og</strong>ien, som Lumière-brødrene opfandt i 1895, op-<br />
stod i industrialiseringens kølvand. Den følelsesmæssige ambiva-<br />
lens, som knytter sig til netop dét teknol<strong>og</strong>ihistoriske faktum, er<br />
genstand for mange æstetiske overvejelser hos Benning. Sammen<br />
med landsmanden Peter Hutton, der blandt andet har lavet den<br />
imponerende triptykon At Sea (2007) om containerskibsindustri-<br />
en, har Benning, med inspiration fra amerikanske landskabsmale-<br />
re, udviklet en særlig interesse for at skildre industriens indflydelse<br />
på vores omgivelser i levende billeder.<br />
Den tematiske interesse knytter sig, ud over de aktuelle miljø-<br />
problematikker, <strong>og</strong>så til en rejse tilbage i tiden til filmens arnested.<br />
Det er en på mange måder ekstremt mediebevidst l<strong>og</strong>ik, hvor selve<br />
udtryksmidlet, kameraapparatet, har en afgørende indflydelse på,<br />
hvad man vælger at filme. Benning viser for eksempel den kun-<br />
stigt skabte sø Salton Sea i 13 Lakes. Søens kunstige karakter ram-<br />
mer denne spidsfindige dobbelthed, hvor både mediet <strong>og</strong> motivet<br />
understreger hinandens syntetiske historie. Apparatets industri-<br />
elt-teknol<strong>og</strong>iske ophav gør det anvendeligt <strong>og</strong> måske endda for-<br />
delagtigt i portrætter af den industrielle udviklings konsekvenser<br />
i landskabet. Kameraet øjner på sin vis dets egen fødsel i det in-<br />
dustrielle med nostalgi, fryd <strong>og</strong> kritisk distance. Det er et indhug<br />
i mediets egen materialitetshistorie, som filmkunsten nok altid vil<br />
beskæftige sig med.<br />
Filmindustrien er på sin vis en skamfuld <strong>og</strong> beskidt industri, <strong>og</strong><br />
filmkunsten er på flere måder industrialiseringens inkarnerede<br />
kunstform, fordi den er baseret på det, den industrielle revolu-<br />
tion ikke ville eksistere uden: Maskinelle redskaber. Ud af indu-<br />
strialiseringen kom <strong>og</strong>så det syntetiske materiale celluloid, som var<br />
altafgørende for filmens fødsel. Denne celluloid var sågar oprin-