Tiden og farverne - Krystalbilleder

pen. Maskinen trækker huden af fra halen og nedefter, man gør en
note i et hæfte og bærer de tunge huder ud. Mennesket bliver en
del af maskineriet, og variationen af bevægelser bliver skåret ned til
et minimum for at opretholde effektiviteten.
Geyrhalters nedadgående tracking shot af den måde, man med en
mastodontisk motorsav halverer tyren i to symmetriske dele, er
voldsomme billeder for den almindelige, kødspisende samfunds-
borger, men frekvensen af slagtninger er lige så høj som de ligbræn-
dinger, vi også får et indblik i hos Geyrhalter i Europadystopien
Abendland (2011). I scenen åbnes døren inde fra krematoriet af en
vagthavende i blå overalls. Billedet ud mod de mange trækister på
hjul i lighuset har den for Geyrhalter typiske symmetriske kompo-
sition. En kiste rulles ind forbi kameraet, og herefter klippes der
til en indstilling, hvor man fra siden ser to kisters placering på en
metalflade, man kan styre mekanisk via en fjernbetjening. Kisterne
køres simultant ind i selve bålhuset, og ud kommer de mekaniske
metalflader tilbage, så to nye kister kan klargøres. Effektiviteten lig-
ner noget fra enhver anden industriel sammenhæng. Noget man
hos de fleste mennesker, selv den dag i dag, ville forbinde med tra-
ditioner og ritualer, er hensat til den måske mest profane skæbne,
man overhovedet kunne forestille sig. Geyrhalter viser os det na-
turligste af alt, dødens selvfølgelighed, og hændelsen gøres fuld-
stændig ensformig, triviel og mekanisk.
I det sidste klip fra krematoriet ses kisten køre ind i flammerne
i gulvhøjde, hvorefter skakten sænker sig for øjnene af tilskueren.
Rammen omkring denne helvedesild dramatiserer et frygtindgy-
dende billede af måden, vi i dag administrerer ligbrændinger på, i
nogle kameraindstillinger man sent glemmer. Omgivelserne i kre-
matoriet er neutralt dekorerede, grænsende til det intetsigende el-
ler direkte usmagelige. Man spørger sig selv, hvem der gider lade
sine efterladenskaber brænde under sådanne betingelser? Er det en
forventelig del af det at afgå ved døden i dag?
75
Den syntetiske natur