Tiden og farverne - Krystalbilleder
Tiden og farverne - Krystalbilleder
Tiden og farverne - Krystalbilleder
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Krystalbilleder</strong><br />
68<br />
Mere interessant er det at kigge på location-angivelsen „filmed<br />
in the California wilderness,“ som S<strong>og</strong>obi slutter med. Tril<strong>og</strong>iens<br />
tre afdelinger i det landlige, urbane <strong>og</strong> vilde skal forstås b<strong>og</strong>stave-<br />
ligt, men som Benning <strong>og</strong>så har nævnt det, så findes rene former<br />
for vildnis ikke i andet end små afgrænsede områder. S<strong>og</strong>obi kunne<br />
derfor ikke blive den film, Benning havde tænkt sig. Han måtte<br />
gå på kompromis <strong>og</strong> inddrage billeder af landskaber under stram<br />
menneskelig administration. Åbningsscenerne i tril<strong>og</strong>iens tre film<br />
tager os fra det omtalte tunnelafløb i S<strong>og</strong>obi til det rislende vand<br />
fra den kilometerlange afledningskanal i Los <strong>og</strong> ind i det nærmest<br />
bibelske åbningsbillede i S<strong>og</strong>obi med de brusende bølgers slag ind<br />
mod stillehavskysten. Vandmasserne er overalt. De løber under<br />
os, kommer ned over os <strong>og</strong> ind mod os. Bennings forsøg på at vi-<br />
sualisere vandets solide former er et bevægelsesmotiv, han vender<br />
tilbage til flere gange. Måske er det for at få bølgerne til at løbe i<br />
modsat retning, at vende tiden på hovedet, at øjne verdens egent-<br />
lige substans hinsides vores normale sanse- <strong>og</strong> tankebaner, som Hr.<br />
Palomar funderer over i Calvinos essay At læse en bølge.<br />
Når man ser Bennings film får man indimellem fornemmelsen af at<br />
forsvinde ind i billederne. 13 Lakes illustrerer særligt denne følelse,<br />
når han under optagelserne ved hver af de tretten søer efterlader<br />
sit 16 mm kamera i vandkanten. Filmrullen lever ved hver sø sit<br />
eget liv, indtil den har sit udløb efter ti minutter. Benning sætter sin<br />
tripod op i vandkanten med én fod i vandet <strong>og</strong> to på land <strong>og</strong> for-<br />
lader kameraet uden at kigge mere gennem linsen. Rammen er sat<br />
<strong>og</strong> bølger af liv kan strømme ind i apparatet. Det skaber øjeblikke,<br />
hvor verden betragter sig selv. På en måde er det det, filmen kan.<br />
Kameraapparatet vrister sig fri af menneskets hænder <strong>og</strong> ser på<br />
verden. Det er det nærmeste, vi mennesker kommer et økocentrisk<br />
perspektiv. Måske er filmen den kunstart, hvori mennesket kan<br />
fjerne sig mest fra sig selv.<br />
Benning bruger filmruller med en specifik længde, som han væl-
Change language