Tiden og farverne - Krystalbilleder
Tiden og farverne - Krystalbilleder
Tiden og farverne - Krystalbilleder
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Krystalbilleder</strong><br />
44<br />
hun imidlertid en egen filmproduktion <strong>og</strong> i de følgende år, frem til<br />
1984, realiserer hun 19 film. I 70’erne er hendes skriftpraksis centre-<br />
ret om arbejdet med film, <strong>og</strong> først med Elskeren i 1984 vender hun<br />
tilbage til romanformen. Hvis man tænker på film som en syntetise-<br />
rende kunstart, som trækker på andre kunstarter, teater, arkitektur,<br />
musik <strong>og</strong> litteratur, så er det tydeligt, at Duras nærmer sig filmen<br />
med litteraturen som udgangspunkt, eventuelt kan teatret forstås<br />
som en mellemstation. Det er de levende billeders mellemværende<br />
med teksten <strong>og</strong> tekstens mellemværende med de levende billeder,<br />
hun ønsker at udforske <strong>og</strong> udfordre, <strong>og</strong> det er i mellemrummet<br />
imellem dem, hun afsøger <strong>og</strong> formulerer en filmpoetik.<br />
· India Song ·<br />
Filmen India Song er fra 1975, men baserer sig på Duras’ eget tea-<br />
termanuskript af samme navn fra 1973. Dens slowmotion-drama<br />
udspiller sig på den (fiktive) franske ambassade i Calcutta under<br />
sommermonsunen i året 1937. Billedsidens hovedperson er den<br />
forførende ambassadørfrue Anne-Marie Stretter, en central <strong>og</strong> til-<br />
bagevendende skikkelse i Duras’ forfatterskab, <strong>og</strong> filmens narrative<br />
fremdrift består i at nå hendes død (formodentlig selvmord), som<br />
annonceres af to fortællerstemmer allerede i filmens første minut-<br />
ter. Fortællerstemmerne (der er fem af dem, Duras selv inklusive)<br />
taler fra et sted uden for billedets tid <strong>og</strong> rum, <strong>og</strong> herfra huskes <strong>og</strong><br />
fortælles historien frem i dial<strong>og</strong>, spørgsmål <strong>og</strong> ved at stemmerne<br />
supplerer hinandens beretninger. Filmens billeder fungerer ofte<br />
som en art levende fotoalbum, der støtter fortællerstemmernes<br />
erindringsarbejde, men det er <strong>og</strong>så muligt for fortællerstemmerne<br />
at kommentere elementer, som kun hører lydsiden til – eller som<br />
hverken tilhører lyd- eller billedside, men snarere opleves som<br />
fortidige, fremtidige eller parallelle fantasmer. Lydsporet har i vid<br />
udstrækning en egen autonomi <strong>og</strong> indgår i et gensidigt udveks-