Tiden og farverne - Krystalbilleder
Tiden og farverne - Krystalbilleder
Tiden og farverne - Krystalbilleder
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Filmspr<strong>og</strong>ets<br />
kaffekosmos<br />
Om tvivl <strong>og</strong> tøven som nøglen<br />
til filmspr<strong>og</strong>et i Godards<br />
Jeg ved 2-3 ting om hende<br />
Af LASSE WINTHER JENSEN<br />
Forleden genså jeg en del af Jean-Luc Godards 60’er-produktion,<br />
<strong>og</strong> jeg opdagede, at det, jeg huskede, <strong>og</strong> det, der rent filmisk havde<br />
indprentet sig i mig, da jeg i sin tid så filmene for første <strong>og</strong> anden<br />
gang, ikke var, hvad jeg havde regnet med. Det var ikke de tidlige<br />
films smittende <strong>og</strong> egensindige anarkisme eller de senere films hy-<br />
perkonsekvente forsøg på politisk mobilisering. I stedet var det de<br />
film fra midten af årtiet, hvor Godard i højere grad syntes på let<br />
gyngende grund, <strong>og</strong> hvor han virkede mere tvivlende end politise-<br />
rende <strong>og</strong> selvsikker.<br />
Når man i dag ser tilbage på de film, Godard i et frenetisk tempo<br />
instruerede i løbet af 60’erne, er det første, der slår en, hvor godt<br />
de fleste af dem har modstået tidens tand. På trods af at mange af<br />
dem stråler af venstreradikal harme <strong>og</strong> behandler et væld af beda-<br />
gede marxistiske temaer, så lyser de på samme tid af en appetit på<br />
85<br />
Filmspr<strong>og</strong>ets kaffekosmos
Change language