VANDRELÆRERE rejsende i dansk kultur - Studieafdelingen og ...

Om sin første tid som vandrelærer i Sydslesvig noterede Gustav Lindstrøm
bl.a. i sin dagbog: 29
»Den 13. december 1921 begyndte kurset i 0sterby. Vi læste og sang,
og jeg læste op: »Prinsessen der ikke kunne sove« og nogle Molbohistorier.
Der var ikke mødt mange, men stemningen var udmærket.
Den 14. december 1921 begyndte børneundervisningen i Agtl'llp - og
ligeledes for voksne om aftenen. Vi sang og læste, og jeg læste »Prinsessen
der ikke kunne sove« samt »Fyrtøjet« og nogle Molbohistorier. Der
var hverken mødt mange børn eller voksne, men ellers gik det rigtig godt.
Den 16. december 1921 på 0sterby mark. Sang og jeg fortalte lidt
Danmarkshistorie og læste lidt op og de skrev lidt diktat«.
Der var også et sprogligt problem for sjællænderen i Sydslesvig. Flere af
hans elever i det søndelJysktalende område vest for Flensborg fremhævede
senere, at mange, især blandt de ældre, havde svært ved at forstå hans
sjællandske sprog. Den 2. november 1922 noterede han selv i sin dagbog
fra Jaruplund: »1 går var jeg for første gang i Jaruplund at holde skole.
Det gik godt. Der var mødt 23 børn, raske og kvikke. Og om aftenen
16-17 voksne. Ældre og yngre mellem hinanden. Det gik helt godt. Men
det kniber dem dog noget med at forstå mig. Clausen og hans kone er
meget rare og flinke, så det vil nok komme til at gå derude hos piattyskerne.
Btichert foreslog det om aftenen skulle være skiftevis omkring i hjemmene.
Nu må jeg se. Det øsregnede, da jeg cyklede hjem. Jeg blev dog
ikke videre våd. Blot ærgrer jeg mig over min nye cykle, der blev så våd«.
Den 3. november var han igen i Jaruplund. »Jeg gik derud og hjem og
var meget træt og medtaget af turen. Ellers gik det godt med undervisningen.
Jeg havde ikke fået mine læsebøger derud, men så læste vi i sangbøgerne
og jeg lærte dem nogle sange. Så fortalte jeg dem lid t om mig
selv og fik til gengæld dem til at fortælle lidt. Både Lorenz Btichert og
Clausen viser sig at være begavede folk«.3o
At danskundervisning var en påtrængende og vanskelig opgave uden
for de sønderjysktalende egne vest for Flensborg fremgår f.eks. af lister
over dem, som deltog i danskundervisningen i Jaruplund 1922-23. Af
knap 40 personer angives alle at tale plattysk, kun de ældre kunne evt.
noget dansk. Typisk var nok oplysningerne om aftægtsmand Peter Clausen,
født 1859. Clausen fortalte, at forældrene havde talt dansk, »men
da jeg kom i skole 1865, ville de ikke mere tale dansk med hinanden for
min skyld«,31 et karakteristisk eksempel på sprogskiftets forløb. Selvom
danskundervisningen kom i gang flere steder, var der dog allerede fra
starten visse mislyde. Det ringe fremmøde, som Lindstrøm ofte noterer,
55