VANDRELÆRERE rejsende i dansk kultur - Studieafdelingen og ...

sygdom kan holde dem tilbage. Mange af dem har meget lang vej til
mødestedet, 6-8 km, men hverken sne, gIa tis eller regn kan standse dem.
Blicher har truffet det rigtige med sit »jyden han er stærk og sejg« - han
var jo selv af racen.
Både de helt unge på 5-15 år såvel som de ældre mellem 25-70 år er
lige ivrige for at lære det danske modersmål - jo, det passer og er slet
ingen fejltagelse, der er flere deltagere på over 65, den ældste er en dame
på 73. Det var så rørende, da hun engang sagde til mig: Ja, Paul, jeg har
det så svært med at lære på mine gamle dage, og det kniber tit med at
holde trit med de yngre, men jeg vil og skal nok lære det! ... Når jeg så
sent om natten kommer hjem og sidder og tænker over, hvad der blev
opnået den dag, så ser jeg i tanken de smilende ansigter foran mig med
de lysvågne øjne, som er rettet mod mine læber for at opfange og aflæse
hvert ord. Så er jeg glad og tilfreds og føler mig lønnet så rigeligt. Alt i
alt en dejlig opgave at virke som vandrelærer hernede i Sydslesvig«.
Som det kan ses, fejlede hverken begejstringen eller engagementet noget
hos den unge Paul Thomsen. Selvom han var ansat af Sydslesvigsk
Udvalg var han i stadig kontakt med Jørgen Jørgensen, som gav råd og
vej ledning.
Skoleforeningen var således ikke den eneste arbejdsgiver for vandrelærerne.
Ligeledes udførte en del lærere ved de danske skoler som nævnt
i perioder opsøgende vandrelærervirksomhed. Andre bidrog helt uden
for disse rammer til a t bringe danskundervisning og hjælp til dansk foreningsliv
ud til de fjerneste kroge. Ungdomssekretærerne under Dansk
Kirke i Udlandet havde også opgaver, som i mangt og meget var i slægt
med vandrelærernes.
Som eksempel kan nævnes Kirsten Dalsgaard, gift Andresen, som fra
l. november 1949 til l. november 1955 var ansat af Dansk Kirke i Udlandet
og De Danske Ungdomsforeninger som sekretær i Nibøl-området.
Virkekredsen var Sild, med byerne Westerland, List, Hornum, Rantum,
Venningsted og Kejtum. Senere kom hun til Bredsted og Wesby. Hun
stammede fra Århus, og havde gennemgået gymnastik- og delingsføreruddannelse
fra Rødding og Snoghøj og ophold på Askov og Frederiksborg
højskoler.
Kirsten Dalsgaard fik aldrig titel af vandrelærer, men alligevel var hendes
virksomhed fuldt sammenlignelig med de af Skoleforeningen ansatte
vandrelærere. Hendes virksomhed på Sild begyndte, da der kun lige var
etableret en enkelt dansk skole på øen. Det blev derfor til een dag om
ugen i hver by, og som vi har set hos andre af vandrelærerne måtte der
ofte overnattes hos de danske familier, hun besøgte. Hun begyndte med
147