VANDRELÆRERE rejsende i dansk kultur - Studieafdelingen og ...

De sidste vandrelærere i arbejde
H ans Andersen
I dag kan vi se, at vandrelærerarbejdet fra slutningen af tresserne langsomt
tonede ud. Årligt indgav de dog deres beretninger - helt som før. I
1967 fortalte vandrelærer Hans Andersen om sit arbejde i distriktet omkring
byerne Stedesand, Risum, Emmelsbøl og KlægsbøJ.37
Ordvalget signalerer vandrelærerens engagement. Beretningen indledes
med en gennemgang af sæsonens arbejde. Mandag eftermiddage afl10ldtes
der danskundervisning i private hjem. Om aftenen var der hobby- og
husflid i hobby- og fritidshjemmet i Stedesand. I vinterens løb blev der
bl.a. fremstillet nyttige ting i træ, f.eks. køkkenborde, kakkelborde og
blomsterborde. Tirsdag var der filtklip og danskundervisning om eftermiddagen
i Emmelsbøl. Her deltog både danske og frisiske børn, og
danskundervisningen føjedes ind som forklaring til det, der blev arbejdet
med. »De forlanger det selv sådan«, skriver Hans Andersen. Onsdagene
brugtes til hjemmebesøg for at forberede næste sæsons arbejde: »Der
er nemlig stor 'efterspørgsel' efter denne form for danskundervisning,
efterhånden som det går op for folk, at en vandrelærer også kan komme
rundt i hjemmene. Jeg glæder mig derfor til næste vinter at få udvidet
dette felt«. Torsdag var der kvindeeftermiddag i Stedesand. Her holdtes
foredrag eller vistes lysbilleder fra Danmark eller Norden, som der var
stor interesse for. Bagefter var der kaffe og forskellige husfiidsaktiviteter,
bl.a. filtklip og stoftryk. Fredag havde Hans Andersen i de sidste otte år
afllOldt fire timers sløjdundervisning på skolen i RisUl11 om formiddagen,
og igen om eftermiddagen i Emmelsbøl. Om aftenen var der danskundervisning
for unge danske ægtepar i Emmelsbøl. Lørdagene blev brugt til
at gøre forskellige ærinder for familierne. F.eks. køre til Tønder for at
hente danske varer, hjemmebesøg hos ældre samt brevveksling med fadderskaber
i Danmark: »Da man som vandrelærer også gerne vil hjælpe
de forskellige kredse til at holde deres fadderskaber ved lige, er dette
arbejde meget vigtigt«, noterede Andersen. Søndag var egentlig fridag,
men ofte deltog Hans Andersen i en dansk gudstjeneste i en af kredsene,
hvor Andersens kone ofte spillede orglet. Bagefter var der kaffe hos en
af deltagerne, og så gik snakken livligt om Danmark og danske forhold.
Efter gennemgangen af ugeprogrammet, som det har formet sig i vinterens
løb, gør Hans Andersen sig nogle generelle overvejelser. Han skriver
bl.a.: »Når man betragter gerningen som vandrelærer i Sydslesvig,
bliver man hurtigt klar over, at det er en meget alsidig 'forretning'. Har
man et forsamlingshus, er det for mig at se en fordel. Man har derved
169