VANDRELÆRERE rejsende i dansk kultur - Studieafdelingen og ...

isoleret fra andre dansksindede. Det er derfor ikke overraskende, at
.Flensborg by og omegn blev udgangspunkt for det kommende arbejde.
Hvis fremgangen fra afstemningstiden skulle fastholdes, var det nødvendigt
at arbejde hurtigt. For selvom der var afgivet mere end 12.000
danske stemmer, havde udviklingen i de foregående årtier medført, at
hovedparten af de danske i Sydslesvig levede en tysk hverdag med tysk
sprog, tysk skolegang, tysk arbejdsplads o.s.v. Det danske arbejde blev
derfor i første omgang en kamp for at opnå bedre vilkår for dansk sprog
og kultur. I praksis betød det opbygning af en række danske institutioner
og organisationer, i første række et skolevæsen. Derefter kom biblioteksvæsen,
kirke, forsamlingshuse m.v., og de bestående foreninger skulle
udbygges.
Organiseringen indledtes straks efter afstemningen. Den 5. maj 1920
oprettedes den første af en lang række danske foreninger, »Dansk Skoleforening
for Flensborg og Omegn«. Foreningens formål var at fremme
dansk åndskultur og skoleundervisning. Den 26. juni blev der udformet
statutter for »Den slesvigske Forening«, hvis formål var at organisere de
danske kræfter på både det kulturelle og det politiske område. Året efter
oprettedes »Dansk Skoleforening for Landdistrikterne«, hvis formål var
at fremme skolearbejdet i de mellemslesvigske egne uden for Flensborg.
Det skulle hurtigt vise sig, at vandrelærerne blev en vigtig brik i skolearbejdet
- et supplement til de egentlige skoler.
Også nord for grænsen blev der sat noget i gang til gavn for mindretallet
i syd. I efteråret 1920 oprettedes »Grænseforeningen. Søndeljydske
Foreningers Fællesråd«. »Grænseforeningen« skulle arbejde både nord
og syd for grænsen. Opgaven var at være det samlende organ for alle de
danske aktiviteter, som blev iværksat i Danmark til støtte for mindretallet
i Sydslesvig. Desuden fortsatte de gamle foreninger Sprogforeningen
og Skoleforeningen med at yde støtte til mindretallet.
Skoleforholdene i Mellel1'lslesvig efter 1920
Siden l870'erne, da de preussiske myndigheder havde lukket de danske
skoler i Flensborg, var der ikke blevet undervist offentligt på eller i dansk
i Sydslesvig. Herved var det danske sprog blevet trængt tilbage, og en
væsentlig del af mindretallet var i 1920 tysksproget. Det daglige omgangssprog
var overvejende plattysk eller højtysk. Kun vest for Flensborg
var der endnu mange, som talte sønderjysk. Det nye danske mindretals
kamp for at etablere sig og overleve blev derfor i første række en
kamp for retten til skolegang på dansk.
For det tyske mindretal i Danmark, som ligeledes var opstået som
36