VANDRELÆRERE rejsende i dansk kultur - Studieafdelingen og ...

»Syng dig glad«. »Det er rigtignok en lang spadseretur, og jeg skal nok
få lært at bruge benene, hvis jeg skal derud ret tit«, skrev Rudolf Hansen.
Fra den 12. januar 1921 blev det til virkelighed. Han indledte danskundervisning
hos landmand Peter Clausen i Jaruplund med 18 børn og
20 voksne. Hertil kom 0sterbymark med 27 elever og en kreds i Skovlund.
Undervisningen foregik under yderst spartanske forhold i private
hjem, i Jaruplund hos bonden Peter Clausen og i 0sterbymark hos Peter
Lorenzen. Fra starten var der kun tale om aftenundervisning. Senere
samlede han børnene i Jaruplund og 0sterby til undervisning i dansk
sprog og historie. Denne undervisning kunne først foregå om eftermiddagen,
når den pligtige skolegang i den tyske folkeskole var overstået.
Der var jo tale om skolepligt - ikke som i Danmark om undervisningspligt,
og derfor var børnene nødt til at søge den tyske folkeskole. Først
efter endt skolegang blev der tid til den danske vandrelærer.
Undervisningen fandt sted to gange om ugen i vintermånederne - det
var den stille tid på landet. Vandrelæreren kom cyklende eller til fods til
den gård, hvor undervisningen skulle finde sted, eller han benyttede de
sparsomme togforbindelser. Ofte måtte vandrelæreren overnatte på gården,
hvor undervisningen fandt sted. Det kunne nok være nødvendigt at
beskytte sig mod kulde og træk; til sådanne situationer havde vandrelæreren
et par hjemmegjorte uldne underbukser liggende i en skuffe på
gården. Når vandrelæreren ankom, var et par stuer blevet ryddet for
møbler, og folk samledes fra nær og fjern for at deltage i undervisningen.
Der indledtes altid med en sang eller to fra den danske Højskolesangbog
eller den Blå Sangbog, ligesom sangene ofte gjorde det ud for læse- og
skriveøvelser. En gang imellem kunne der så suppleres med læsestykker
fra danske aviser og blade. Især »Flensborg Avis' Søndagsblad« med dets
mange beretninger og billeder fra Danmark blev flittigt benyttet som
»studieobjekt«. Senere, da vandrelærerarbejdet blev bedre organiseret,
modtog man bl.a. bogpakker fra Danmark. Ved sådanne lejligheder var
glæden stor blandt børnene, når vandrelæreren kunne meddele, at en
pakke bøger fra Danmark var suppleret med et par kasser frugt eller lidt
slik fra »en god dansk mand på Sjælland«.
Helt tæt på vandrelærerarbejdet i denne tidlige fase kommer vi ved at
læse i den unge lærers dagbog: 18
»Onsdag d. 12. januar 1921:
I dag er det min første undervisning på landet. I går var jeg ude hos en lille
pige, Kate Hansen, for at give hende lidt undervisning, da hun er lam og
ikke kan gå. I dag har jeg været i Jaruplund i Oversø Sogn hos en gårdejer
45