VANDRELÆRERE rejsende i dansk kultur - Studieafdelingen og ...

ettet i 1892. Skoleforeningen blev en vigtig støtte for vandrelærernes
arbejde. 19
»Vort modersmål er nu snart fuldstændig fortrængt af den offentlige
skole, vore danske privatskoler er lukkede, og man forbyder os at lade
vore børn undervise i de kongerigske skoler. Disse sørgelige skoleforhold
må ganske naturligt opfordre alle danske forældre til af al kraft at værne
om den rest af dansk, der endnu er tilbage i folkeskolen, til at tage energisk
fat på dansk undervisning i hjemmene, og til i så stor udstrækning
som muligt at sørge for ungdommens undervisning i dansk, efter a t skolepligten
er ophørt.
En forening, som kan lede, spore og støtte arbejdet i disse retninger,
vil efter vor mening kunne gøre et velsignelsesrigt arbejde og danne et
betydningsfuldt led i den nationale forsvarskamp, der er bleven os påtvungen.
Vi indbyde derfor vore meningsfæller til et offentligt møde hos
gjæstgiver Aabling i Skærbæk onsdag den 30. november, efterm. kJ. 3
for at rådslå om, henholdsvis oprette en almindelig Skoleforening for
Nordslesvig«.20
Denne opfordring til dannelse af en skoleforening var at finde i de
danske blade i Nordslesvig i midten af november 1892. Den var underskrevet
af 64 »navngivne mænd fra alle egne af Nordslesvig«, og førte til
Den Nordslesvigske Skoleforenings oprettelse den 30. november 1892.
Forud for mødet var gået en del diskussion om det fornuftige i a t oprette
endnu en forening, og diskussionen fortsatte på selve mødet. En del mente,
at endnu en forening muligvis ville sprede kræfterne, og at aktiviteterne
burde henlægges under den allerede eksisterende Sprogforening. Andre,
heriblandt Sprogforeningens sekretær H. P Hanssen, mente ikke at
Sprogforeningen magtede opgaven økonomisk, idet de nye aktiviteter
næppe ville forøge medlemstallet væsentligt. En ny forening med selvstændig
økonomi var derfor nødvendig.
På det standpunkt blev man, og foreningen blev oprettet. »Foreningens
formål er at fremme folkeoplysningen, navnlig ved på lovlig måde
a t drage omsorg for børnenes og ungdommens undervisning på modersmålets
grund«, hed det i den nye forenings love. Allerede året efter oprettelsen
havde foreningen ca. 4.000 medlemmer, og efter fem år var tallet
4.781. Foreningens formål var dels at indsamle midler til støtte for unges
ophold på højskoler og efterskoler i Danmark, og dels at fremme hjemmeundervisningen.
Hertil tænktes ansat et antal vandre/ærere, som skulle
undervise børnene på gårdene efter skoletid, og samtidig vejlede de voksne,
så de kunne fortsætte undervisningen på egen hånd.
Vandrelærersagen blev fremhævet som et vigtigt punkt blandt forenin-
30