VANDRELÆRERE rejsende i dansk kultur - Studieafdelingen og ...

sig, og i materialet om Henriette Gubi nævnes ligeledes andre, bl.a. en
Anna Petersen som oprindeligt var elev af hende. Der er dog intet materiale
fundet, som kan kaste lys over deres eventuelle virksomhed.
Men det betyder ikke, at hjenuneundervisningen gik i stå, da de to
pionerer gav op. Kasper Jensen fortsatte med at holde vejledende foredrag
om hjemmeundervisning, og mange forældre forsøgte sig med
hjemmeundervisningen på egen hånd. Der blev også udgivet undervisningsmateriale
som hjælp. Kasper Jensen udgav i 1895 en række
»Smaastykker til Brug i vore Hjem ved Øvelser i skriftlig Brug af Modersmaalet«,
en »Dansk Læsebog for Skolen og Hjemmet« samt et par
sangbøger til brug i skole og hjem. Redaktør Jens Jessen, Flensborg
Avis, kom til undsætning med hjælpemidler i tusindtalligt oplag: Først
»Flensborg Avis' sangbog for børn« (1889), trykt i mindst 12.000 eksemplarer,
og umiddelbart efter »Flensborg Avis' stavebog for hjemmet«,
trykt i 14.000 eksemplarer. 24 De var en håndsrækning til hjemmeundervisningen
- og en erstatning for de vandrelærere, S0111 havde
måttet indstille virksomheden.
Et brev fra 1912 giver en god illustration af, hvordan hjemmeundervisningen
kunne foregå. En ung pige på 17 år skrev til Skoleforeningen
og berettede: »Rigtignok har jeg ikke været på efterskole, men under min
faders vejledning har jeg siden mit femte år øvet mig i læsning og skrivning
af modersmålet, afvekslende hveranden dag eller aften, eftersom
min fader havde tid. Om sommeren havde han jo ikke såmegen tid, men
desto mere blev de lange vinteraftener benyttede. I førstningen skrev jeg
af efter en bog, senere læste min fader en historie, hvis indhold jeg skulle
fortælle og nedskrive, hvorefter han rettede fejlene. Senere gav han mig
et emne, hvorom jeg skulle skrive en stil. Dette blev jeg ved med indtil
efteråret før min konfirmation. Således gør også mine yngre brødre«.25
I småt og stort er der sikkert arbejdet med dansk læsning og skrivning
mange steder i Sønderjylland. Den kendte gårdejer og politiker Peder
Skau, Bukshave (1825-1917), en broder til Laurids Skau, holdt således
en tid omkring 1888 »sangskole« for børn fra omegnen. Han lærte dem
danske fædrelandssange og geografi - indtil landråden i Haderslev fik
ham til at holde Op.26
Fra Spandet i det nordvestligste hjørne af Nordslesvig beretter den
senere gårdejer Peder Hansen Smidt, hvordan den lokale mejeribestyrer
hjalp til med at undervise. Han havde været på højskole og indbød o.
1890 børnene til at komme et par timer om ugen i hans hjem, når de
havde fri fra skole. De sang danske sange, læste dansk grammatik, skrev
danske genfortællinger, og han fortalte dansk historie for dem. Men da
32