VANDRELÆRERE rejsende i dansk kultur - Studieafdelingen og ...
VANDRELÆRERE rejsende i dansk kultur - Studieafdelingen og ...
VANDRELÆRERE rejsende i dansk kultur - Studieafdelingen og ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
lev der kun tilbudt fire timers <strong>dansk</strong>undervisning i den tyske kommuneskole,<br />
uden for skoletiden. 5<br />
Skolesagens forskellige udvikling i byen <strong>og</strong> i landdistrikterne blev<br />
afgørende for vandrelærerne: I Flensborg opfyldte den nye <strong>dansk</strong>spr<strong>og</strong>ede<br />
kommunale skole <strong>og</strong> den private <strong>dansk</strong>e realskole - den senere<br />
Duborg-Skole, som åbnede i oktober 1920 - en del af behovet for<br />
<strong>dansk</strong>undervisning. På landet derimod kom der først <strong>dansk</strong>e skoler fra<br />
1926. Det betød, at behovet for en alternativ undervisning blev særlig<br />
stort på landet. Det blev vandrelærerne, som skulle løse en stor del af<br />
denne opgave.<br />
For n<strong>og</strong>le kunne undervisningsproblemet løses ved at tilbyde ophold<br />
på efterskoler <strong>og</strong> højskoler i Danmark. I perioden fra verdenskrigens<br />
afslutning til udgangen af vinteren 1924/25, hvor den <strong>dansk</strong>e krones<br />
styrke var til fordel for det <strong>dansk</strong>e arbejde over for sydslesvigerne,<br />
blev det muligt for ganske mange at komme på et skoleophold<br />
nordpå. Fra 1919 til 1922 kom lidt over 300 på skoleophold takket<br />
være støtte fra Søndeljydsk Skoleforening. laIt 885 unge kom til forskellige<br />
skoler i Danmark frem til 1924. 6 Den økonomiske støtte til<br />
disse ophold kom fra den »gamle« skoieforening, »Søndeljysk Skoleforening«<br />
i Nordslesvig. 7<br />
For de mindre børn <strong>og</strong> for de voksne, som ikke kunne forlade hjemegnen,<br />
var den slags skoleophold nord for grænsen ikke lnulige. For denne<br />
gruppe måtte der skabes et andet tilbud - <strong>og</strong> her kom vandrelærerne<br />
ind i billedet. Ideerne om vandrelærervirksomheden kom, ligesom så<br />
mange andre af mindretallets initiativer, nordfra.<br />
De første vandrelærere startede i en tid, hvor kun lidt var lagt i faste<br />
<strong>og</strong> organiserede rammer. Den første begyndelse skete inden Sydslesvigs<br />
endelige skæbne efter afstemningen var afklaret. Pionererne kom af egen<br />
drift, <strong>og</strong> de var på mange måder forskellige. Men de fleste havde fået en<br />
del af deres inspiration på <strong>dansk</strong>e højskoler. Her var de blevet grebet af<br />
det nationale røre i forbindelse med afstemningerne, <strong>og</strong> gennem højskolerne<br />
kom de i kontakt med det <strong>dansk</strong>e arbejde syd for den nye grænse.<br />
Ofte gennem foredrag <strong>og</strong> kurser, som netop var tilrettelagt for at øge<br />
interessen for de nationale forhold i grænselandet. På højskolerne hentede<br />
de inspiration <strong>og</strong> ideer, <strong>og</strong> herfra fik de en metode for den senere<br />
undervisning. Flere af de kommende vandrelærere var født i Nordslesvig.<br />
De havde følt skuffelsen over, at vennerne i Sydslesvig var blevet udelukket<br />
fra genforening med Danmark - <strong>og</strong> de t<strong>og</strong> så af sted for at bidrage<br />
til trods alt at give dem lidt af den <strong>dansk</strong>hed, som grænsen havde sat<br />
bom for.<br />
38
Change language