VANDRELÆRERE rejsende i dansk kultur - Studieafdelingen og ...

I de første år var arbejdet mest foregået i private danske hjem. Det
var nok en tid - men i takt med, at arbejdet fandt faste former, blev der
også brug for faste lokaler. Løsningen lå i bygningen af særlige fOl·samlingshuse,
ganske som det var sket i Nordslesvig i årtierne frem til første
verdenskrig.
Lidt efter lidt skød der en række større eller mindre danske forsamlingshuse
frem. Forsamlingshusene etableredes typisk i de områder og
landsbyer, hvor der endl1l1 var en vis søndeljysk tradition. I april 1921
overtog det nyoprettede »Danske Skoleselskab for Harreslev m.b.H.«
med kapital fra Grænseforeningen som nævnt Harreslev Kro, og her indrettedes
bl.a. et forsamlingslokale til brug for møder, gudstjeneste og
dansk undervisning. Ejendommen blev forvaltet af »Dansk Skoleforening
for Landdistrikterne«.8o
I 1923 indviedes »Peers Pissel«, en tilbygning til Peter Lorenzens
gård på 0sterbymark. Også her afholdtes møder og dansk undervisning.
Om selve indvielsen fortæller Gustav Lindstrøm: »En aprilsøndag
1923 indviedes »Pærs Pissel« på 0sterbymark, det første af de
små samlingssteder, der brød forsagtheden hos befolkningen, og hvor
der holdtes gudstjenester, danske møder, dansk- og sløjdundervisning,
ja, hvor der øvedes og opførtes små dilettantstykker på sønderjysk
trods den knebne plads.
Ved selve festen skete der ingen optøjer. Men en del blev generet af
nogle tyske unge i den nærliggende landsby. Således blev en dansk
lærerinde revet af cyklen, så hun forstuvede en arm. Og da jeg en tid
efter samlede børnene fra mine to vandreskoler i Jaruplund og 0sterbymat·k
sidstnævnte sted, måtte jeg have en 5-6 danske mænd til
eskorte gennem den berygtede landsby«.81
Senere samme år, den 2. december 1923, indviedes endnu en forsamlingssal.
Denne gang i Valsbøl hos landmand Lorenz Jepsen. 82 Her var
det særlig den lokale menighedskreds, som havde været engageret i etableringen
af samlingsstedet. Salen var indrettet til kirkebrug med alter og
dåbsfad.
I Slesvig by etableredes et forsamlingshus, efter at danske kredse havde
erhvervet »Holsteinisches Haus«. Stedet kaldtes nu »Slesvighus«. Allerede
inden indvielsen, som fandt sted den IO. februar 1923, sporedes
betænkelighed fra tysk side. Således skrev den tyske avis »Flensburger
Nachrichten« den 27. januar 1923 forskrækket »Die Invasion droht weiter«.83
Sådan var tonen på dette tidspunkt, hvor den stærke danske krone
muliggjorde en ekspansiv virksomhed.
I slutningen af tyverne kom flere forsamlingshuse til. Således etablere-
87