VANDRELÆRERE rejsende i dansk kultur - Studieafdelingen og ...

Gus/al' Lillds/WIII og AIlIla
Kjell/s i »Solldenllose« i
Padborg. F% i ADCB P
261-13.
Dem måtte vi afvise. Som f.eks. konen fra Stettin, der nok mente, at
hendes børn kunne blive optaget, da hendes mand havde sejlet på København«.5
I sine meget personlige erindringer fortæller Lindstrøms datter, Gunhild
Lindstrøm, bl.a.: »Far blev ofte hørt i den slags sager, og han kendte
udmærket forskel på fårene og bukkene. Hans personkendskab var overvældende,
nævnte nogen et navn, kendte han oftest vedkommende og
havde et tydeligt indtryk af dennes personlighed og arbejde«. Der var de
hjemrnehørende danske og de hjemmehørende tyske, der var delt i de
gode tyskere og så nazisterne. Der var flygtningene, som med al rimelighed
var tyske. Og så var der de blakkede, der ikke tog parti. For de sidste
havde Gunhild Lindstrøms forældre ikke meget tilovers, for »det var tider
til at vælge sit ståsted«.6
De mange ønsker om dansk skole, som den massive tilslutning til
de danske organisationer medførte, tog bl.a. Lindstrøm sig af. For eksempel
tog han rundt og kontaktede folk og opfordrede dem til at
henvende sig til Skoleforeningen med deres ønsker. På den måde oprettedes
f.eks. danske skoler i Medelby, Bramsted, Agtrup, Læk, Karhun,
Tinningsted, Sønder Løgum, Humtrup, Nykirke, Rosenkrants,
Aventoft og Ellehøj.
Skoleønskerne kunne komme formelt frem, og uformelt. Gustav Lindstrøm
fortæller: »Når jeg i sommeren 1945 cyklede hen ad Ladelund
gade, kunne det hænde, at en dreng råbte: »Lindstrøm, må æ komm' til
130