VANDRELÆRERE rejsende i dansk kultur - Studieafdelingen og ...

lingshuset været. Ved nedlæggelsen af grundstenen den 23. marts 1934
udtalte maler Nikolaj Johannsen, Ladelund, ønsket om, at der mellem
husets mure måtte blive virket for dansk sprog og kultur og for sønderjysk
skik. Forsamlingshusets rejsning afhjælper et længe følt savn
og stiller nye opgaver.
Margrethe Ko/vraa:
Min virksomhed er falden på forskellige steder: Harreslevmark, Ladelund,
Tætvang, Langbjerg og Jaruplund. Til at begynde med var det kun
håndarbejde, men senere tog vi også fa t på maling af pottevarer. Vi har
hver aften holdt fælles kaffebord, og da gik sangen lystigt; undertiden
læste jeg nogle småhistorier op. Den 26. marts holdt vi en lille afslutningsfest,
samtidig med at vi holdt udstilling. I det store og hele forekommer
det mig, at der er god interesse og en stærk vilje blandt befolkningen
til at tage imod, hvad der bydes dem til opmuntring og styrkelse i det
daglige liv, især hvis man kan byde dem noget nyt.
Ragnhi/d Freds/und:
I Jaruplund har vi onsdag aften taget håndarbejde i stedet for gymnastik.
Jeg har så vidt muligt søgt at skaffe de mønstre, stoffer og garn, som
Højskolerne får fra deres egen afdeling indenfor Fællesforeningen for
Danmarks Brugsforeninger. De unge piger har også vist interesse for de
kønne og lødige ting. Jeg er meget glad for mit arbejde hernede, og jeg
vil håbe, at der til næste vinter er brug for mig igen.
1934-35
Nie/s Kjems:
Den første storm har lagt sig og den første glans er falmet. Enkelte, der
blev blændet og gled, søger at finde fodfæste for at arbejde sig tilbage.
Det har været lettere for den danske vandrelærer at færdes i vinter, end
det var sidste vinter. Der er ellers ikke sket store forandringer.
Gustav Lilldstram:
I mit arbejde for Skoleforeningen i det forløbne år har undervisningen
kun spillet en mindre rolle. Meget af min tid har været optaget af tilrettelægning
af møder i det nye forsamlingshus, som er blevet meget benyttet
i vinterens løb. Udflugter med folk fra Mellemslesvig er foretaget til Fyn,
Snoghøj og Nordborg. Som helhed taget er arbejdet i 1934-35 gået meget
tilfredsstillende. Det har vist sig, at dette, at der nu er et fast sted at
samles herude, har styrket de trofaste. Måske også ydre forhold har vir-
112