VANDRELÆRERE rejsende i dansk kultur - Studieafdelingen og ...

I hagekorsets skygge
Den nazistiske magtovertagelse i Tyskland var, alt andet lige, først og
fremmest en national og social revolution. I Sydslesvig betød det, at aggressionerne
med fuld styrke blev rettet mod det danske mindretal. Den
lokale nazistiske bevægelse slap i lokalsamfundene en række brovtende
elementer løs, som tidligere var holdt nede.' 15
Ingen vidste, hvilken mindretalspolitik de nye magthavere ville føre.
Med tanke på de store tyske mindretal udenfor Tysklands grænser samt
landets generelt svage udenrigspolitiske stilling, blev det dog hurtigt
klart, at rigsregeringen i Berlin ikke havde nogen planer om overgreb på
det danske mindretal. I perioden frem til 1938, hvor Tysklands stilling
blev væsentligt styrket, kunne der opnås resultater ved henvendelse til
myndighederne i Berlin.
Men på lokalt plan i Sydslesvig var situationen en anden. Overgreb og
chikane mod de svageste i det danske mindretal blev almindelige. Arbejdstilladelser
blev inddraget, børnepenge og plejetilladeiser ligeså. Og
ved nyansættelser og tildeling af vinterhjælp til de svageste blev danske
familier ofte forbigået.
Alt dette satte spor i vandrelærernes arbejde. I 1934 gav Niels Kjems
sin vurdering af situationen efter den foregående vinters forløb: »Det
kan ikke nægtes, at nazismen har påvirket det danske arbejde en del. Vi
har ikke kunnet gennemføre gymnastik i Yalsbøl i vinter. Det skyldes
også andre forhold, men dog vist især nazismen. I Aventoft gik det meget
godt sidste vinter, det er ikke gået så godt [denne vinter]. En del børn
tør ikke komme, og en del må ikke. Hvor mange der er bleven nazister
af hjertet er meget vanskeligt at sige. At ikke alle der hejser hagekorset
gør det af hjertet forekommer mig ganske tydeligt«.116
Vanskelighederne viste sig i det små. Blandt Niels Kjems' papirer findes
bl.a. en håndskreven beretning med en række eksempler fra hverdagen:
»Mattias Schli.iter, der var elev fra Duborgskolen, søgte en stilling
som skibstømrer ved Torpedo-skolen Mørvig. Han var sat som nummer
et på ansøgningslisten og havde gode anbefalinger. Alligevel ansattes i
stedet to SA-mænd. Hans Vendig, også elev fra Duborgskolen, meldte
sig ud af »Den slesvigske Forening« for at kunne få arbejde på Sild. Han
var blevet skræmt af ovenstående eksempel.
Alfred Olsen meldte sig ud af »Den slesvigske forening« for at kunne
beholde sit lige påbegyndte arbejde i Flensborg. Olsen havde altid hørt
til de rådvilde og vaklende. Havde mindretallet været stærkt nok m. h. t.
på en positiv måde at kæmpe for den jævne mand indenfor vore rækker,
106