VANDRELÆRERE rejsende i dansk kultur - Studieafdelingen og ...

Niels Kjellls og g)'III/lastikdl'e/lge i Hal'l'eslev 1924.
te et specielt miljø i denne arbejderforstad til Flensborg. Hovedparten af
indbyggerne i byen, og især i bebyggelsen på Harreslevmark, var værftsarbejdere
på værfterne i Flensborg.
I sin bog »Fiskersøn fra Aventoft« giver Niels Bøgh Andersen, som
var leder af den private danske skole i Harreslev fra 1931 og borgmester
i Harreslev 1946-48, følgende beskrivelse af Harreslevmark i begyndelsen
af tyverne: »Befolkningen var ret stærkt præget af vulgærmarxisme. De
var blevet mishandlet af arbejdsløshed og undertrykkelse. De havde ikke
længere rod i det gamle. Folk var under livets hårdhed og den megen
uretfærdighed blevet religiøse fornægtere, men dybt i deres sind lå en
drøm om, at børnene skulle få det lettere. Tillid til det, der skulle bære
menneskelivet, havde mange ikke, men de drømte om, at deres børn kunne
få den«.4o
Også bibliotekar Frederik Mommsen har i sine erindringer i bogen
»Barn og ung i Sydslesvig 1900-1982« indgående beskrevet livet i Harreslev
i begyndelsen af tyverne. Her finder man følgende bemærkning: »Vi
var mange, der var danske, men dansk kultur og dansk måde at leve på,
kendte vi intet til«.4\ Denne vurdering kunne gælde for mange af de
61