VANDRELÆRERE rejsende i dansk kultur - Studieafdelingen og ...

Eli viglig del af valldrelærerarbejdel er al Felllllle forbilIdelselI lil fadderskabs- og
vellskabskredse i Dallmar/c På billedel ses medlemmer Fa MyslIlIde SO/lImell med
vellllerjj'a Rodovre-Hvidovre og valIdrelæI'er Halls Keil. ADCB P 261-14.
eget foreningsliv og selvstændigt vandrelærerarbejde, så det blev på tide
at stå på egne ben. Faktisk lykkedes det derefter at få oprettet et selvstændigt
SSF-distrikt. Det var kun naturligt, for udover den opsøgende
virksomhed med undervisning, almindelige sammenkomster, ældrebesøg
og dagligstuemøder, påtog vandrelæreren sig også de fleste administrative
pligter i forbindelse med de forskelligartede danske arrangementer i
kredsen. Med sit omfattende lokalkendskab indgik han i foreningsarbejdet,
når der skulle hverves medlemmer til SSF eller stemmer til SSW's
lister ved de lokale valg.
Afslutningsvis drager Hans Keil sin lære af Torsted-historien: »Jeg er
nu i gang med arbejdet i Torsted i 3. generation. I 1956 var der deni, der
mente, at jeg drog ud til Torsted 'en time før begravelsen', men, som det
har været tilfældet i tidligere arbejdsgenerationer i Sydslesvig, er det
yderst svært at spå, hvor dansk arbejde vil finde bedst grobund. Den 2.
december 1984 drog 29 mennesker for første gang til den tyske sognekirke
i Torsted for at holde dansk gudstjeneste, og alle sang godt med på:
Blomstre som rosengård, skal de øde vange«. Eller med andre ord: Vandrelæreren
havde lagt grunden til nyt liv og vækst.
176