VANDRELÆRERE rejsende i dansk kultur - Studieafdelingen og ...
VANDRELÆRERE rejsende i dansk kultur - Studieafdelingen og ...
VANDRELÆRERE rejsende i dansk kultur - Studieafdelingen og ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
ført i 1850'erne til værn for det <strong>dansk</strong>e spr<strong>og</strong>. Derved blev tysk eneste<br />
undervisningsspr<strong>og</strong> i folkeskolerne syd for linjen Tønder-Flensborg. I<br />
Nordslesvigs byer blev der ligeledes indført tysk undervisningsspr<strong>og</strong>, d<strong>og</strong><br />
med mulighed for <strong>dansk</strong>undervisning. I de nordslesvigske landdistrikter<br />
mærkedes i første omgang ingen forandringer.<br />
Den egentlige fortyskning af Slesvig indledtes i 1871 med indførelsen<br />
af den første af tre skoleforordninger. Netop disse skoleforordninger blev<br />
udgangspunkt for vandrelærernes virke. Skoleinstruksen af 1871 indførte<br />
seks timers tvungen tyskundervisning i alle skoler fra det 3. skoleårs<br />
begyndelse.<br />
Forældrene protesterede i begyndelsen ved at nægte at købe undervisningsmaterialer<br />
<strong>og</strong> ved at holde børnene hjemme fra denne del af undervisningen.<br />
Men det var en modstand, der ikke lod sig opretholde over<br />
længere tid.<br />
1871-instruksen efterfulgtes den 9. marts 1878 af endnu en skoleinstruks,<br />
som fordoblede antallet af timer i tysk spr<strong>og</strong>. Herudover skulle<br />
al undervisning i realfagene (historie, ge<strong>og</strong>rafi, naturfag <strong>og</strong> regning)<br />
foregå på tysk. Dermed var skolerne i Nordslesvig blevet to-spr<strong>og</strong>ede. Ti<br />
år senere, med spr<strong>og</strong>anordningen af 18. dec. 1888, kom så den tredie <strong>og</strong><br />
sidste skoleforordning. Den fastsl<strong>og</strong>, at undervisningsspr<strong>og</strong>et i de nordslesvigske<br />
folkeskoler var tysk i alle fag, alene med undtagelse af religionsundervisningen.<br />
2<br />
Samtidig standsedes <strong>og</strong>så de <strong>dansk</strong>e privatskoler. Som den sidste lukkede<br />
frk. Taubers pigeskole i Haderslev i foråret 1888. Dermed var spr<strong>og</strong>et<br />
for alvor bragt i centrum i striden mellem de to nationaliteter.<br />
Skoleforordningerne var et af de alvorligste slag imod de <strong>dansk</strong>e syd<br />
for Kongeåen. De stod nu overfor et helt afgørende spørgsmål: Hvordan<br />
kunne den truende fortyskning modvirkes, så man kunne bevare det <strong>dansk</strong>e<br />
spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> <strong>dansk</strong> <strong>kultur</strong>- <strong>og</strong> historiebevidsthed for de kommende generationer<br />
af børn <strong>og</strong> unge? Det var i denne vanskelige situation ideen om<br />
vandrelæreren fødtes.<br />
Hjemmeundervisningen - Elise Lindberg<br />
Et af de midler, der blev taget i anvendelse for at imødegå de stigende angreb<br />
på spr<strong>og</strong>et, var at sende børn <strong>og</strong> unge til skole <strong>og</strong> konfirmation i Danmark.<br />
Men dels var denne løsning dyr, <strong>og</strong> dels krævede den vel <strong>og</strong>så, at de<br />
unge havde nået en vis alder. I 1884 underkendte preusserne <strong>og</strong>så denne<br />
undervisning. Den blev ikke godkendt som opfyldelse afskolepligten. 3<br />
En anden løsning var hjemmeundervisning. Det vil sige undervisning<br />
af børnene i hjemmene efter almindelig skoletid, <strong>og</strong> under private for-<br />
Il