VANDRELÆRERE rejsende i dansk kultur - Studieafdelingen og ...

De sidsle Ire vandre/ærere /992. Fra vensIre Hans Kei/, Valker Back og Ull'e
Hardl - i lIIidlen.!l'lIel'lle. ADCB P 261-14.
Skoleforeningens arkiver findes en række ansøgninger om hel eller delvis
støtte til sydslesvigske børns ophold i Danmark.
At sende børn og unge på ophold i Danmark var samtidig en måde,
hvorpå man forsøgte at få dem til at »tænke« dansk: »De årlige ferierejser
til Danmark betød uendelig meget for os. Dengang fik vi dannet vort
eget billede af Danmark, som var sol, sommer, is, rødgrød med fløde,
Anders And og rare plejeforældre. Vi beundrede, nænnest tilbad alt,
hvad der havde med Danmark at gøre. Lærerne, sundhedsplejersken og
præsten blev vore forbilleder. Alt godt og lyst var dansk, alt mørkt og
trist var tysk, det skabte skel mellem naboer og kammerater«.
På vestkysten - Uwe Hardt
Ingredienserne i Hans Keils beretning møder vi igen hos mange af de
andre vandrelærere i denne generation. Således hos Uwe Hardt, der i
et interview i 1988 fortæller om sin tid som vandrelærer. Uwe Hardts
virksomhed i Sydslesvig er på flere måder typisk for den nye generation
af vandrelærere, som tog over fra først i halvtredserne.
Uwe Hardt blev født i 1927 i Fokbæk ved Ejderen. Som ung tog han
til Danmark for at uddanne sig, bl.a. på Høng Studenterkursus, Københavns
Universitet og Ryslinge Højskole. Senere fik han ansættelse som
lærer ved en skole i Korsør, men efter tre år her fik han dårlig samvittighed.
Selv fortæller han om hjemstavnens betydning: »Jeg syntes, at jeg
153