VANDRELÆRERE rejsende i dansk kultur - Studieafdelingen og ...

Peter Clausen, der bor omtrent helt nede ved Sankelmark Sø. Her var samlet
et par og tyve elever med hr. gårdejer Søgaard i spidsen. Lange og jeg
havde allerede været derude med bøger og skrivehæfter. Vi benytter »Min
første bog«, »Dansk Stil 1« og sangbogen »Syng dig glad«. Der er kun et
par ganske enkelte der kan tale og forstå dansk i blandt dem. Klokken
11 1 / 2 var jeg tilbage i Flensborg. Jeg går de 7-8 kilometer derud.
Torsdag d. 13. januar 1921:
I dag har jeg fortsat med undervisningen. I aften har jeg været ude på
0sterbymark hos Peter Lorenzen. Jeg tager med toget klokken 6.21 til
Valsbøl og herfra spadserer jeg så de 4 kilometer til 0sterbymark. Peter
Lorenzen var ude og tage imod mig med en staldlygte, da det var fOl"færdeligt
mørkt. Hos Peter Lorenzen var samlet 27 unge og gamle, og i den
lille lavloftede stue kunne der ikke være flere. Herude kan de alle tale og
forstå dansk, og det gik forholdsvis godt den første aften. Jeg blev derude
og sov i samme seng som Saxtorf Mikkelsen (sangeren) havde sovet
i aftenen i forvejen. Det var en rigtig bondeseng med grove grå lagener;
men jeg sov udmærket.
Tirsdag d. 18. januar 1921:
Dagen i dag har i mange måder været rolig. Holdt mig indelukket, indtil
jeg i aften skulle med toget ud til 0sterby til undervisning. Af nyt derude
fra er der kun dette at meddele, at der er kommet 3 nye elever. Vi har
lært at synge »Havren«, »Ole sad på en knold« og »Vældige Riger«,
»Slesvig vort elskede omstridte land«. Klokken IO1/ 2 sluttede undervisningen,
og efter at have spist og siddet og sludret med Lorenzen gik jeg
i seng klokken 12, mens regnen strømmede ned og stormen fra Nordvest
fik døre og vinduer og alt træværk i hele huset til at knage«.
Dagbogen giver et indblik i Rudolf Hansens personlighed og engagement.
Han fortæller åbenhjertigt om oplevelser og følelser. Han skrev
også digte, og indleverede dem til Flensborg Avis, men de forblev utrykte.
Det var ikke den eneste skuffelse, som han fik at mærke. Torsdag d.
20. januar 1921 lød det sådan i dagbogen:
»Hvor herligt engang imellem at vågne hjenmle i sin egen seng. Jeg
har i dag fuldstændig afsondret mig fra verden og har blandt andet læst
H. C. Andersen, hans egen levnedsbeskrivelse, der har grebet mig meget.
Jeg føler mig i mange måder som H. C. Andersen hernede. Ingen vil kendes
ved mig for det jeg er og kun ganske få steder finder man den forståelse,
som jeg så hårdt attråer