VANDRELÆRERE rejsende i dansk kultur - Studieafdelingen og ...
VANDRELÆRERE rejsende i dansk kultur - Studieafdelingen og ...
VANDRELÆRERE rejsende i dansk kultur - Studieafdelingen og ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
følge af afstemningerne, blev denne ret omgående sikret, da den <strong>dansk</strong>e<br />
Rigsdag i juni 1920 vedt<strong>og</strong> en skolelov for De sønderjyske Landsdele.<br />
Samtidig ydede den <strong>dansk</strong>e stat betydelige tilskud til skoler for det tyske<br />
mindretals børn <strong>og</strong> unge. Syd for grænsen blev billedet et andet. Trods<br />
den nyoprettede <strong>dansk</strong>e skoleforenings ihærdige forsøg på at presse de<br />
tyske myndigheder, lykkedes det frem til 1926 kun at få oprettet <strong>dansk</strong>e<br />
skoler i selve Flensborg by.<br />
Formelt var lovgrundlaget ellers' til stede, idet der i den nye tyske forfatning,<br />
Weimarforfatningen af Il. august 1919, i artikel 113 stod: »Die<br />
fremdsprachigen Volksteile des Reichs diirfen durch die Gesetzgebung<br />
und Verwaltung nicht in ihrer freien, volkstlimlichen Entwicklung, besonders<br />
nicht im Gebrauch ihrer Muttersprache beim Unterricht sowie<br />
bei der inneren Verwaltung und der Rechtspflege beeintrachtigt werden«.3<br />
Teksten i § 113, der var hentet fra tysk liberal tradition, som den gav<br />
sig udslag i 1849, skulle bl.a. sikre de mange mindretal rundt omkring i<br />
Tyskland en rimelig behandling, hvad angik deres børns skolegang. Men<br />
virkeligheden kom ikke straks til at leve op til lovens b<strong>og</strong>stav. Lokale<br />
myndigheder kunne ofte fortolke love <strong>og</strong> forordninger på en måde, som<br />
var på kant med den demokratiske forfatnings ånd.<br />
I Flensborg meddelte bystyret allerede fire dage efter afstenU1ingen i<br />
2. zone den 14. marts 1920, at man forberedte oprettelsen af en <strong>dansk</strong><br />
kommuneskole, hvortil interesserede forældre kunne tilmelde deres børn<br />
inden 15. april. Men myndighederne fortolkede lovens § 113 ganske snævert:<br />
Kun børn der havde <strong>dansk</strong> som modersmål kunne komme i betragtning.<br />
En spr<strong>og</strong>prøve blev indført, som skulle vise børnenes færdigheder<br />
i det <strong>dansk</strong>e spr<strong>og</strong>. Men en stor del af det <strong>dansk</strong>e mindretal i Flensborg<br />
var jo netop ikke »fremmedspr<strong>og</strong>et« (d.v.s. <strong>dansk</strong>talende). Resultatet af<br />
prøvekravet blev, at ud af omkring 1000 tilmeldte børn fandtes under en<br />
trediedel egnet til optagelse i den nye <strong>dansk</strong>e kommuneskole. Året efter,<br />
i februar 1921, var tallet af afviste børn endnu højere, men det var til<br />
gengæld den sidste spr<strong>og</strong>prøve. 4<br />
Trods vanskeligheder var det imidlertid et fremskridt, at der nu blev<br />
mulighed for <strong>dansk</strong> skolegang i Flensborg. Uden for byen kom alle <strong>dansk</strong>e<br />
ønsker d<strong>og</strong> til kort. Alle ansøgninger om oprettelse af <strong>dansk</strong>e skoler<br />
uden for byen blev afslået. I Flensborgforstaden Klus ansøgte forældre<br />
til 77 skolepligtige <strong>dansk</strong>e børn i november 1920 om en <strong>dansk</strong> afdeling<br />
ved den bestående tyske skole, men fik aldrig n<strong>og</strong>et svar. I Ellund afsl<strong>og</strong><br />
det tyske skoleudvalg en ansøgning om at indføre <strong>dansk</strong>undervisning for<br />
voksne i skolen. Også i Harreslev ansøgte forældre til omkring 70 børn<br />
om oprettelse af <strong>dansk</strong>e klasser i den offentlige skole, men fik afslag. Her<br />
37
Change language