VANDRELÆRERE rejsende i dansk kultur - Studieafdelingen og ...

den første tid i Råhede havde hun været på kant med de tyske myndigheder,
som til stadighed førte kontrol med privatlærernes virksomhed.
Uanmeldte besøg i skolestuerne af enten præst eller sognefoged var derfor
en hverdagsbegivenhed for lærerne, og det er troligt, at denne stadige
kontakt med myndighederne har fået en del af den autoritetstro landbefolkning
til at holde deres børn fra de danske læreres undervisning.
Efter udvisningen flyttede hun til Søgård ved Kolding nord for grænsen.
Her indrettede hun en mindre højskole for unge kvinder, som skulle
virke som lærerinder i Sønderjylland. Men de tyske myndigheder krævede
nu, at lærere og lærerinder oplyste, hvor de var blevet uddannet, og
her har en danskuddannet lærerinde fra Elise Lindbergs skole næppe
stået i høj kurs. Resultatet var, at elevtilgangen svigtede og hermed økonomien.
Og trods hendes kvaliteter som lærerinde og vejleder i sønderjyske
forhold var heller ikke den danske stat ivrig for at støtte hende. En
tilsynsførende for Folkehøjskolerne skrev således: »Ved mit besøg her i
sommer fik jeg det indtryk, som ogsaa svarer til det almindelige omdømme,
at Frk. Lindberg er en karakterfast personlighed, der med klarhed
og kraft forfølger sit formaal at give de unge piger en dygtig undervisning
i de forskjellige fag, saa at de kunde optræde som lærerinder i familier.
Undervisning i levende sprog, navnlig tysk, spillede her en særegen
rolle af hensyn til, at eleverne skulle kunde bruges som lærerinder i Sønderjylland.
Det er vel ikke nogen stor mængde af lærerinder, som Frk.
Lindberg har uddannet for Søndeljylland, men alligevel tør man maaske
nok tillægge dem en vis betydning i den nuværende kulturkamp, hvilket
er medvirkende til, at hun ikke kan opnaa særlig stor statsstøtte«.
Altså, pæne ord, men kun få penge.
Selvom Elise Lindbergs aktiviteter i Søndeljylland kun varede kort,
hører de hjemme blandt de tidlige danske forsøg på at modvirke de
preussiske myndigheders fortyskning af landsdelen. Gennem sin private
hjemmeundervisning og senere sin privatskole var hun en af forløberne
for de senere vandrelærere.
I beretningen om Elise Lindberg er det endvidere værd at bemærke,
hvordan de danske højskoler nord for grænsen fungerer som omdrejningspunkt
for arbejdet i Slesvig. Her aflloldtes møder og udveksledes
information om økonomi og undervisning. I det hele taget kom de danske
højskoler til at spille en ikke uvæsentlig rolle for det danske kulturelle
arbejde i det gamle hertugdømme. Den folkelige vækkelse af den slesvigske
bondestand er blevet kaldt »det grundtvigske eksperiment«. Vandrelærerne,
som gik i arbejde snart efter, falder helt i tråd med budskabet
fra højskolerne. De udgjorde en væsentlig basis for arbejdet.
15