VANDRELÆRERE rejsende i dansk kultur - Studieafdelingen og ...

for den danske ungdomsforening i byen. Sammen med Niels Kjems ledede
han gymnastikundervisningen. I årene 1929-32 stod han på Skoleforeningens
liste over vandrelærere, og han fulgte som bibliotekar Kjems på
de mange ture med bogbilen ud over Sydslesvig. I en erindringsartikel
skriver han bl.a.: »Efter 1920 kom der en hel del mennesker ned til os
for at hjælpe os i gang. De var meget forskellige, men de allerfleste kom
af idealisme, der var også eventyrere iblandt dem, folk der troede, at de
på en let og spændende måde kunne tjene penge. Den sidste kategori af
mennesker forlod os hurtigt igen. Men dem, der ofrede så at sige alt,
hvad de gennem mange år havde kæmpet for, at blive danske statsborgere,
de er hurtigt talt, for der er kun de to, Anna og Niels Kjems«.44
Med denne udholdenhed blev der gradvist opbygget danske enklaver
med et solidt fællesskab rundt omkring i det nordligste Sydslesvig. I det
lille tidsskrift »Bavnen« har Niels I(jems redegjort for, hvordan danskundervisningen
kom i stand. 45 Kurserne blev ikke etableret på må og få.
Man gik altid den modsatte vej. Ønskede en gruppe forældre, at deres
børn skulle have danskundervisning, henvendte de sig til Skoleforeningen,
som så sørgede for det praktiske. Selv havde Kjems en afgørende
betydning for oprettelsen af mange kurser. Han rejste rundt til de små
danske samfund, hvor han opmuntrede og skubbede på og sørgede for
a t få sagen til a t falde på plads. Et par eksempler fra dagbøgerne 46 viser,
hvordan det gik for sig.
Den 6. december 1922 skrev han: I dag var Duggen 47 og jeg i Munkbrarup,
hos en Ferdinand Markvartsen for at snakke om dansk kursus.
Der var kommen en 15-16 mennesker til stede, som gerne ville lære
dansk. Det er jo ganske underligt med disse mennesker. Nogle af dem er
dansksindede og andre har danske interesser. Er det da forkert at hjælpe
disse mennesker til at lære dansk, det sprog som deres forfædre talte, ja
for en stor del deres forældre. Der skal ikke gøres meget for at vinde
tyskere, nej og atter nej. Vi er frie mennesker og vil se på andre som frie
mennesker. Men vi vil have lov at være danske nu som altid fri; og vi vil
med god samvittighed bruge de midler vi ejer for at nå dette mål.«
I de følgende dage fortsatte Kjems turen rundt til de danske kredse, hvor
han gjorde sine iagttagelser:
»8. december 1922
Vi har i aften lavet juletræspynt, her var 16 koner samlet og det gik meget
godt. Vi havde desuden besøg af Maren Sørensen. Hun kom med besked
fra Andresen, Hyllerup, at de gerne ville have kursus derud.
63