VANDRELÆRERE rejsende i dansk kultur - Studieafdelingen og ...
VANDRELÆRERE rejsende i dansk kultur - Studieafdelingen og ...
VANDRELÆRERE rejsende i dansk kultur - Studieafdelingen og ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
for den <strong>dansk</strong>e ungdomsforening i byen. Sammen med Niels Kjems ledede<br />
han gymnastikundervisningen. I årene 1929-32 stod han på Skoleforeningens<br />
liste over vandrelærere, <strong>og</strong> han fulgte som bibliotekar Kjems på<br />
de mange ture med b<strong>og</strong>bilen ud over Sydslesvig. I en erindringsartikel<br />
skriver han bl.a.: »Efter 1920 kom der en hel del mennesker ned til os<br />
for at hjælpe os i gang. De var meget forskellige, men de allerfleste kom<br />
af idealisme, der var <strong>og</strong>så eventyrere iblandt dem, folk der troede, at de<br />
på en let <strong>og</strong> spændende måde kunne tjene penge. Den sidste kategori af<br />
mennesker forlod os hurtigt igen. Men dem, der ofrede så at sige alt,<br />
hvad de gennem mange år havde kæmpet for, at blive <strong>dansk</strong>e statsborgere,<br />
de er hurtigt talt, for der er kun de to, Anna <strong>og</strong> Niels Kjems«.44<br />
Med denne udholdenhed blev der gradvist opbygget <strong>dansk</strong>e enklaver<br />
med et solidt fællesskab rundt omkring i det nordligste Sydslesvig. I det<br />
lille tidsskrift »Bavnen« har Niels I(jems redegjort for, hvordan <strong>dansk</strong>undervisningen<br />
kom i stand. 45 Kurserne blev ikke etableret på må <strong>og</strong> få.<br />
Man gik altid den modsatte vej. Ønskede en gruppe forældre, at deres<br />
børn skulle have <strong>dansk</strong>undervisning, henvendte de sig til Skoleforeningen,<br />
som så sørgede for det praktiske. Selv havde Kjems en afgørende<br />
betydning for oprettelsen af mange kurser. Han rejste rundt til de små<br />
<strong>dansk</strong>e samfund, hvor han opmuntrede <strong>og</strong> skubbede på <strong>og</strong> sørgede for<br />
a t få sagen til a t falde på plads. Et par eksempler fra dagbøgerne 46 viser,<br />
hvordan det gik for sig.<br />
Den 6. december 1922 skrev han: I dag var Duggen 47 <strong>og</strong> jeg i Munkbrarup,<br />
hos en Ferdinand Markvartsen for at snakke om <strong>dansk</strong> kursus.<br />
Der var kommen en 15-16 mennesker til stede, som gerne ville lære<br />
<strong>dansk</strong>. Det er jo ganske underligt med disse mennesker. N<strong>og</strong>le af dem er<br />
<strong>dansk</strong>sindede <strong>og</strong> andre har <strong>dansk</strong>e interesser. Er det da forkert at hjælpe<br />
disse mennesker til at lære <strong>dansk</strong>, det spr<strong>og</strong> som deres forfædre talte, ja<br />
for en stor del deres forældre. Der skal ikke gøres meget for at vinde<br />
tyskere, nej <strong>og</strong> atter nej. Vi er frie mennesker <strong>og</strong> vil se på andre som frie<br />
mennesker. Men vi vil have lov at være <strong>dansk</strong>e nu som altid fri; <strong>og</strong> vi vil<br />
med god samvittighed bruge de midler vi ejer for at nå dette mål.«<br />
I de følgende dage fortsatte Kjems turen rundt til de <strong>dansk</strong>e kredse, hvor<br />
han gjorde sine iagttagelser:<br />
»8. december 1922<br />
Vi har i aften lavet juletræspynt, her var 16 koner samlet <strong>og</strong> det gik meget<br />
godt. Vi havde desuden besøg af Maren Sørensen. Hun kom med besked<br />
fra Andresen, Hyllerup, at de gerne ville have kursus derud.<br />
63