VANDRELÆRERE rejsende i dansk kultur - Studieafdelingen og ...

forsøge at komme til Sydslesvig, skal man så være repræsentant for en
organisation i Danmark? Eller er der en mulighed for en mindre stilling
i børneskolen, f.eks. som gymnastikleder, hvor man samtidig kan få tid
til at beskæftige sig med ungdom? Hvis De vil give mig nogle oplysninger,
vil jeg være Dem meget taknemmelig.
Ragna Bach«.16
Nederst på siden har Kjems noteret: »Der kan være nogen mulighed.
Oplysning om uddannelse og alder. Foreslår personlig samtale«.
I efteråret 1951 modtog Niels Kjems en ansøgning fra Gerhard Lempert,
tysk statsborger og bosat i Flensborg. Den 29. oktober refererer
Kjems i sin dagbog: 1 ?: »Havde en samtale med ham og Jørgen Jørgensen.
Da forklarede han, at det var Ronald Jørgensen, der havde bedt ham
tage fat som vandrelærer. Han har undervist noget i Skovby sidste vinter
og har et hold på ca. 20 unge derude i vinter. De samles på Skovby Mark
hos en mand der hedder Teckenburg, han er vejarbejder. Jeg sagde til
G. L., at det jo ikke var nogen fast stilling, at være vandrelærer. Det
var gennemgående vinterarbejde, og forresten altid med tre måneders
opsigelse. Jeg bad ham tænke over det. Han kunne så sammen med Jørgensen
komme til Flensborg, hvor vi kunne aftale det økonomiske. Lønnen
var 200 DM og 140 kr. Jørgen Jørgensen mente, der kunne blive
tale om danskundervisning i Skovby, Jydebæk og Moldened. Jeg opsøgte
pastor Bundgaard for at høre, om han kendte noget til Lempert, men
det gjorde han ikke«.
Fra Skoleforeningens side gjorde man sig store anstrengelser for at
finde de egnede folk. Ingen vandrelærer blev ansat, før man havde fået
bekræftet vedkommendes evner og danske sindelag.
Ansøgerne var meget vel klar over, at der blev stillet krav. Den 29.
april 1953 modtog Jørgen Jørgensen således følgende spørgsmål fra en
ansøger. Brevet var en opfølgning af et tidligere møde:
»... Der er tre spørgsmål, jeg gerne vil bede Dem besvare:
l. Skal man have seminarieuddannelse, når man vil arbejde som vandrelærer.
2. Er det nødvendigt at søge tilladelse ved Kultusministeriet i Kiel.
3. Hvis man skal have tilladelse, er der ingen mulighed for at omgå det,
f.eks. at man kalder det sproglærer, kursusleder eller lignende? Vil
De være venlig snarest muligt at sende mig svar på mine spørgsmål.
Uddannelsespapirer ligger ved.
Venlige hilsner og mange tak i forvejen. Paul Thomsen«.
139