VANDRELÆRERE rejsende i dansk kultur - Studieafdelingen og ...

Altså krævede vandrelærernes virksomhed en godkendelse. Sagen blev
igen ført helt op tiloverforvaltningsretten, men nu tabte H. P. Hanssen.
Regeringspræsidentens fortolkning blev godkendt. Dermed var der fra
1896 sat punktUll1 for den oprindelige vandrelærervirksomhed. 14
I de følgende år virkede Kasper Jensen i stedet som foredragsholder
og oplæser ved utallige møder rundt om i Søndeljylland. Men han lod
sig ikke kue af forbud, og emnerne for disse foredrag var ofte hjemmeundervisning
under forskellige former. Da hans helbred efterhånden
blev svagere, slog han sig ned i Broager, hvor han åbnede en lille bogog
papirhandel. Her levede han til sin død den 17. februar 1930. I de
sidste år skaffede H. P. Hanssen ham en pension fra København for indsatsen
som vandrelærer under fremmedherredømmet.
»Jeg var en barnlig idealist«, siger Kasper Jensen næsten lidt undskyldende
i interviewet i 1929. Men dette var måske i virkeligheden hans
største styrke. Netop troen på værdien af sit eget virke og den stædighed,
hvormed han fortsatte trods myndighedernes chikane, er bemærkelsesværdig.
Og den er samtidig kendetegnende for de fleste af de vandrelærere,
vi skal møde i de følgende afsnit.
Det er ikke meget Kasper Jensen fortæller om den egentlige undervisning
og samværet med børnene. Alligevel er der ingen grund til at tro,
at hans hverdag har været meget anderledes end de hverdagsoplevelser,
som kollegaen Henriette Gubi har berettet om.
Henriette Gubi
Henriette Gubi (1856-1894) var født i den lille landsby Neder Jerstal ved
Bevtoft i Sønderjylland den 29. august 1856, og var således to år ældre
end Kasper Jensen. IS Hendes mor stammede fra en velstående gårdmandsslægt,
mens faderen var en fattig maler. Moderen var hjemmets
samlende midtpunkt, hvor der blev sunget og fortalt ud fra Ingemanns
historiske romaner.
Allerede som ganske ung viste Henriette Gubi evner for at digte og
skrive mindre fortællinger. Hun opnåede at få en del optaget i bladet
»Dannevirke«. Hun skrev også et lejlighedsdigt til prinsesse Thyras bryllup
med prinsen af Cumberland. Trods familiens trange kår lykkedes det
hende at komme på Ryslinge Højskole i sommeren 1880, og via Frøken
Zahles Skole i København blev hun uddannet som lærerinde.
I sin tidlige ungdom havde hun været alvorligt syg og måtte som 15årig
have det ene øje fjernet. Resten af livet var hun ret svagelig og led
af sin øjensygdom, men tog alligevel, i 1882, med stor entusiasme imod
udfordringen som lærerinde i den lille kommuneskole i Haved i Rejsby
23