VANDRELÆRERE rejsende i dansk kultur - Studieafdelingen og ...

arbejde i Torsted-kredsen. Han fortæller om kredsens etablering og udvikling
- og deraf kan udlæses ikke så lidt om arbejdsmetoder, vilkår og
tankegang. 4o
Hans Keil blev ansat af Skoleforeningen den l. september 1956. Få
dage efter cyklede han som ny vandrelærer til Torsted. I lommen havde
han navnet på en enkelt dansk familie, familien Riemann, som han straks
opsøgte. Familien boede langt udenfor Torsted, på en næsten ufremkommelig
markvej ved Torstedskoven. Der var ingen elektricitet, og drikkevand
måtte hentes fra en nærliggende dam. Hos Riemanns fik Keil at
vide, at der ikke tidligere havde været selvstændigt vandrelærerarbejde i
byen, men at man da var interesseret. »Jeg fandt åbne sind for, hvad jeg
havde på hjerte og startede torsdagen derpå, om eftermiddagen med over
10 børn til husflid, og om aftenen husflid med 8-9 voksne«.
Riemannfamilien var kendt i byen for deres danske sindelag, og Keil
fortæller, at når samtalen gik i tyske kredse, så var det kun et spørgsmål
om kort tid, før man var de få dansksindede kvit. »Vi skal kun have
bugt med ham ved skoven«, plejede man at sige, og mente Riemann. Men
sådan gik det ikke. Den stærke modstand mod det danske i byen skyldtes
ifølge Keil, at byen var helt præget af gårdmænd. De solide gårdmænd
var ikke vandrelærerens hyppigste værter.
Der var dog også andre end familien Riemann, som lagde stuer til de
danske sammenkomster. Bl.a. familien Ivers, om hvem Keil fortæller, at
der ofte om torsdagen kom så mange, at »den sidstankomne måtte sidde
på kakkelovnen«. Familien flyttede imidlertid fra Torsted efter et par år,
hvorefter andre trådte til: »På en gård i Torsted havde familien Bottcher
en lejlighed ovenpå, især med en meget rummelig stue. Mørke bagtrapper
førte op til Bottcher's, som beredvilligt åbnede deres døre for de danske
i Torsted. Det førte til et opsving i aktiviteten, og Bottcher's sørgede for
en dansk ramme med Dannebrog, kongebilleder og dansk æblekage som
traktement«. En aften var 15-16 deltagere samlet i Bottcher's stue, og
dagen efter fik familien en alvorlig henstilling fra gårdejeren om at lade
være med at invitere så mange. Hele den store stue hvilede nemlig kun
på en enkelt bjælke!
Et stort held var det, at der allerede ved Keils ankomst var etableret
en god kontakt til et dansk fadderskab i VinUl1 ved København. Herfra
kom der besøg til Sydslesvig. Under sådanne besøg indlogeredes gæsten
privat hos en dansk familie. Her kan Keil ikke nære sig for at notere:
»Hun sov på en divan i stuen - over divan'en hang et billede af Bismarck«.
Efterhånden voksede Torstedkredsen. Man havde eget fadderskab,
175