VANDRELÆRERE rejsende i dansk kultur - Studieafdelingen og ...

eningens »danske kursus« på »Hjemmet«. De første elever var to danske
børn i byen, som kom til undervisning i »Hjemmet« i Mariegade, redaktør
Jessens tidligere bolig, som nu var indrettet til værested for en del af
de danske aktiviteter, og hvor senere også de første danske realskoleelever
holdt til fra oktober 1920. »Hjemmet« tjente som realskole frem til
indvielsen af skolebygningen på Duborg Banke i 1923.
Kun 22 år gammel og uden egentlig uddannelse leverede Rudolf Hansen
herefter en tid lang en ganske omfattende skoleundervisning, bl.a. i
dansk, tysk, religion, geografi og historie. Med Lange som »chef« hjalp
han også med kontorarbejde i Skoleforeningen - førte medlemslister og
var med til at føre lister over de mange børn, som ønskede at komme i
dansk skole.
Snart blev det manglende eksamensbevis dog et problem for den unge
lærer. Nordfra kom uddannede folk til byen, og Rudolf Hansen måtte
overgå til at give kursusundervisning med bibeltimer, sløjd og husflid.
Samtidig deltog han i arbejdet i flere af de danske foreninger. Især var
han meget aktiv i det kristelige K.F.U.M.-spejderarbejde, som havde centrum
i det senere menighedshus »Ansgar« i ToosbiiystraJ3e 7. 14
Virksomheden i selve Flensborg by kom imidlertid ikke til at vare længe.
Da de formaliserede skoler startede i oktober 1920, var der ikke plads
til Lange og Rudolf Hansen mere. Der kom uddannede lærere til byen,
og de kunne ikke acceptere en ung kollega uden eksamensbevis. Det blev
sagt, at Rudolf Hansen ikke var værdig til at optage en gerning dernede.
Uden eksamensbevis var det ikke let at føre et forsvar. Nogle af eleverne
fra Langes private skole i Hjemmet overgik nu til den nystartede realskole.
15
Snart efter måtte Lange og Rudolf Hansen tage en nødtvungen afsked
med Flensborg. I december 1920 traf Skoleforeningen i Flensborg som
nævnt beslutning om at ansætte vandrelærere i landdistrikterne. 16 I Rudolf
Hansens dagbog kan vi følge de enkelte skridt frem mod jobbet som
vandrelærer på landet.
»8. december 1920: Måske vil jeg efter jul få min arbejdsmark forlagt
til landet. Det er ikke fordi jeg hellere vil arbejde på landet, men der er
ikke andre der vil derud, og så må jeg jo holde for. Hr. Lange mente det
blev den bedste løsning på tingene, og det gør det måske også, selvom
det ikke bliver morsomt at flakke på landevejene i vinterens løb«.
»11. december 1920. Afgår jeg nu af Skoleforeningens tjeneste for at
hjælpe Hr. Lange i hans arbejde ude på landet under kursuserne, der er
oprettet derude. Det er med delt lyst jeg forlader mine elever herinde i
Flensborg, som jeg nu efterhånden har lært at kende og holde af. Og at
43