VANDRELÆRERE rejsende i dansk kultur - Studieafdelingen og ...

Familien Kjems slog sig ned i Harreslev i det nyindrettede forsamlingshus,
som var købt af Grænseforeningen. Herfra udgik i de følgende år
Niels Kjems' virksomhed som vandrelærer og rejsesekretær. En virksomhed,
som bragte ham vidt omkring syd for grænsen, og hvor han bl.a.
på cykel, senere på motorcykel og til sidst i bil, besøgte byerne Jaruplund,
Tarup, Engelsby, Lyksborg, Langbjerg, 0sterbymark, Valsbøl og
Ladelund.
Ansættelsen af Kjems blev signalet til en tiltagende organisering af
vandrelærerarbejdet. Ganske vist skulle vandrelærerne i vid udstrækning
selv tilrettelægge deres virksomhed, men der skulle etableres et tilsyn fra
Skoleforeningens side. Den enkelte vandrelærer blev forpligtet til at indsende
indberetninger til Skoleforeningen over sæsonens forløb. Kjems fik
til opgave at være mellemled mellem de enkelte vandrelærere og Skoleforeningen.
Han blev også sekretær for Dansk Skoleforening for Landdistrikterne.
Indberetningerne fik ofte et meget personligt indhold. De er
derfor et vigtigt kildemateriale til vandrelærernes historie. I datiden har
de sikkert også haft et andet formål. De gav ledelsen et materiale, når
der skulle forhandles nye bevillinger til det danske arbejde i Sydslesvig
med de danske myndigheder.
Kjems begyndte sit arbejde den 29. maj 1922. Han startede med en
omfattende rundrejse i det meste af Mellemslesvig for at undersøge forholdene.
Snart fik han også til opgave at uddele arbejdsopgaver og undervisningsmateriale
tilde andre vandrelærere. Desuden indførtes et registreringssystem,
så samtlige deltagere i danskundervisningen blev registreret.
Kjems' rolle som organisator fremgår klart af notater i den senere
Slesvig-vandrelærer Jørgen Jørgensens dagbog. Han begyndte som vandrelærer
den l. november 1924. Entreen foregik ved at aflægge besøg i
Harreslev hos Niels Kjems. Dagen efter var han om aftenen hos Kjems,
»hvor alle vandrelærerne var samlede for at modtage arbejdsplan for
vinteren«. Næste dags formiddag var vandrelærerne igen samlet, nu på
Flensborghus, hvor de fik deres undervisningsmateraie udleveret. 39
På den måde var Harreslev og Niels Kjems centralt placeret i vandrelærerarbejdet.
Den store landsby Harreslev nord for Flensborg var på
flere måder atypisk i forhold til de øvrige små danske samfund længere
sydpå. I Harreslev mødtes land og by, bl.a. i kraft af de mange nye arbejderboliger,
som var skudt op på Harreslevmark. Ved afstemningen i 1920
var 41% af de afgivne stemmer danske, og der var således basis for en
massiv dansk indsats. Harreslevs nærhed til Flensborg, de generelt vanskelige
vilkår, samt hos nogle skuffelsen over afstemningsresultatet skab-
60