VANDRELÆRERE rejsende i dansk kultur - Studieafdelingen og ...

mødet med at understrege, at vandrelærerne kun var ansvarlige overfor
sig selv og Skoleforeningen. Det primære mål var stadig at udbrede
dansk sprog og kultur i grænselandet, lød budskabet.
Endelig var der danskundervisningen. Flere steder lykkedes det Back
på baggrund af SSF-listerne at få oprettet nye små hold. En del havde
gået til danskundervisning hos de tidligere vandrelærere og ville meget
gerne fortsætte. På den måde voksede det hele langsomt, efterhånden
som kontakterne blev etableret. Der var dog kun tale om ganske små
hold på seks til otte deltagere pr. gang, og kun i de yderste, afsidesliggende
kredse. Her kunne vandrelæreren give et tilbud, som den nye form for
voksenundervisning ikke kunne konkurrence med. Den stillede jo krav
om, at holdene skulle have en vis mindstestørrelse. Den slags krav var
vandrelæreren fri for.
En interessant detalje i Valker Backs dagbøger understreger arbejdets
opsøgende karakter. Vandrelæreren var blevet »kørelærer«! Til hver dags
indførsel er angivet, hvor mange kilometer der er kørt den pågældende
dag. Her viser en sammentælling for perioden 18. august til 18. september
1968 et samlet kilometertal på godt 800 kilometer. Når vandrelærerne
førte nøje regnskab med de kørte kilometer, hang det sammen
med afregningen hos Skoleforeningen.
Skildringen fra 1968 svarer i øvrigt ganske godt til betingelserne for
vandrelæreren i dag, næsten 30 år senere. Det er stadig den opsøgende
virksomhed, der binder arbejdet sammen. Hjemmebesøg og den personlige
kontakt er arbejdets basis. Først derefter kan undervisning og andre
aktiviteter arrangeres. Et besøg hos den enkelte familie og en lang snak
over et par kopper kaffe er den almindelige fremgangsmåde. Eller som
Bøgh Andersen engang bemærkede: Hvis en vandrelærer når to familier
på en dag, er han/hun en god vandrelærer, hvis han derimod når måske
fem besøg er det en dårlig vandrelærer.
Det at have tid er en af vandrelærerens fornemste pligter. Der skal
måske drøftes nogle aktuelle problemer eller diskuteres et emne eller byttes
bøger. Hertil kommer så danskundervisning og forskellige hobbyaktiviteter
for børnene og de unge om eftermiddagen og for de voksne om
aftenen. Lysten til at engagere sig er stadig den vigtigste drivkraft bag
vandrelærerens virksomhed, og der skal en god portion stædighed til, for
at få det hele til at fungere.
Hans Kei!
Lad os slutte beretningen i det sydlige Angel, hos vandrelærer Hans Keil.
I 1984 afgav han en længere indberetning om næsten 30 års vandrelærer-
174