VANDRELÆRERE rejsende i dansk kultur - Studieafdelingen og ...
VANDRELÆRERE rejsende i dansk kultur - Studieafdelingen og ...
VANDRELÆRERE rejsende i dansk kultur - Studieafdelingen og ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
ordningen af det polske mindretalsskolevæsen tilsvarende anvendelse på<br />
ordningen af det <strong>dansk</strong>e mindretalsskolevæsen«.<br />
Også den polske ordning muliggjorde d<strong>og</strong> oprettelse af <strong>dansk</strong>e skoler.<br />
Nu kunne man gå i gang med at etablere skoler syd for den gamle 2.<br />
zone. Her oprettedes »Dansk Skoleforening for Slesvig <strong>og</strong> Omegn« som<br />
lokal ansvarlig for det kommende skolevæsen i disse sydligste områder.<br />
De nye muligheder blev hurtigt udnyttet. Der blev åbnet <strong>dansk</strong>e skoler<br />
i Langbjerg (1929), Slesvig By (1930), Tønning (1935) <strong>og</strong> Ladelund<br />
(1936).78 laIt blev der i perioden 1920-45 udenfor Flensborg By oprettet<br />
8 skoler.<br />
Elevtallet i samtlige skoler <strong>og</strong> børnehaver lå på 683 i 1926/27, det toppede<br />
i 1936/37 med 1152 <strong>og</strong> lå ved krigens slutning på 513. Heraf tegnede<br />
Flensborg by sig som oftest for op mod 2/3.<br />
Mindretalsordningerne markerer afslutningen på vandrelærernes første<br />
periode. Nu opstod der nye muligheder for skolevæsenet, men <strong>og</strong>så nye<br />
krav. Det stod klart på et møde, som blev holdt i Tinglev den 22. februar<br />
1926, umiddelbart efter offentliggørelsen af den første skoleordning i<br />
1926. Her mødte Niels Kjems bl.a. formanden for Skoleforeningen i Nordslesvig,<br />
den magtfulde Hans Jefsen Christensen <strong>og</strong> andre gode støtter i det<br />
<strong>dansk</strong>e bagland. Kjems redegjorde for vandrelærernes arbejde i de foregående<br />
4-5 år: Børnetallet var gået tilbage siden 1923, dels på grund af aftagende<br />
børnetal, men <strong>og</strong>så som følge af frafald, idet mange ikke agtede at<br />
leve som mindretal i Prøjsen. Da genforeningshåbet var borte, fand t mange<br />
ikke grund til at holde fast ved n<strong>og</strong>et som var såre tvivlsomt.<br />
Hertil udtalte Jefsen Christensen, at der kunne ventes meget betydelig<br />
støtte til <strong>dansk</strong>e skoler på landet. Kjems gjorde sig d<strong>og</strong> sine egne tanker<br />
om mulighederne <strong>og</strong> holdbarheden i fremtidige initiativer. Han var klar<br />
over, at nok var friheden kommet, men dermed begyndte <strong>og</strong>så det sværeste<br />
arbejde. 79 Kjems var realist. Han kendte virkeligheden syd for grænsen,<br />
<strong>og</strong> vidste, at rødderne kun var svage. Penge alene skabte ikke den<br />
solide vækst. Der sktdle mere til - hvad kunne vandrelærerne gøre her?<br />
Danske forsamlingshuse<br />
Udvidelsen af rækken af <strong>dansk</strong>e skoler påvirkede naturligvis vandrelærerarbejdet.<br />
N<strong>og</strong>le steder opfyldte de nye skoler nu behovet for børneundervisning.<br />
Kræfterne kunne i stedet sættes ind på andre felter, på<br />
folkeligt arbejde i bredere forstand. Desuden faldt n<strong>og</strong>le af de mest snærende<br />
bånd fra de første år. Det blev lettere at arbejde som <strong>dansk</strong> i Sydslesvig.<br />
Hertil bidr<strong>og</strong> <strong>og</strong>så de nye <strong>dansk</strong>e forsamlingshuse.<br />
86
Change language