VANDRELÆRERE rejsende i dansk kultur - Studieafdelingen og ...
VANDRELÆRERE rejsende i dansk kultur - Studieafdelingen og ...
VANDRELÆRERE rejsende i dansk kultur - Studieafdelingen og ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
kraftigt udbygget. Fra midten af l 950'erne <strong>og</strong> mere end et årti frem var<br />
der ansat op mod IO vandrelærere. De nåede nu ud til de fjerneste dele<br />
af Sydslesvig. De blev sat ind i de skoletomme områder samt i de egne,<br />
hvor de <strong>dansk</strong>e familier boede så spredt, at der ikke kunne oprettes en<br />
<strong>dansk</strong> skole. Da elevtal <strong>og</strong> skoletal for alvor begyndte at skrumpe ind i<br />
1950'erne, øgedes antallet af vandrelærere. De skulle modvirke tabene <strong>og</strong><br />
hjælpe til at fastholde det en gang vundne.<br />
I disse år kom der en ny generation af vandrelærere til. I modsætning<br />
til tidligere var de alle indfødte sydslesvigere. Gennem ophold på <strong>dansk</strong>e<br />
højskoler <strong>og</strong> seminarier havde de uddannet sig for derefter at vende hjem<br />
til Sydslesvig for at tage vandrelærergerningen op. Flere havde en håndværkeruddannelse<br />
bag sig. De fleste af de nye vandrelærere var ansat af<br />
Skoleforeningen, hvor de med årene blev indplaceret på linje med fritidshjemsledere.<br />
Også andre af de <strong>dansk</strong>e organisationer brugte vandrelærere.<br />
Således var der vandrelærere under Sydslesvigsk Forening, Ejdersamfundet<br />
<strong>og</strong> Sydslesvigsk Udvalg. Ungdomssekretærerne under Dansk<br />
Kirke i Udlandet kunne ligeledes have arbejdsopgaver, som mindede om<br />
vandrelærernes.<br />
I 1950'erne opnåede mindretallet en sikring af de grundlæggende rettigheder.<br />
Alligevel betød de nye tider nye udfordringer. Det udbyggede<br />
net af <strong>dansk</strong>e skoler gjorde behovet for traditionel <strong>dansk</strong>undervisning<br />
for børn mindre. Efterhånden muliggjorde skolebusserne, at børn fra<br />
<strong>og</strong>så de mest fjerne områder kunne komme i <strong>dansk</strong> skole. Folkeligt arbejde<br />
<strong>og</strong> husflid kom dermed til at indtage hovedpladsen blandt vandrelærernes<br />
opgaver.<br />
Fra midten af 1950'erne blev vandrelærerne for alvor »<strong>dansk</strong>hedens<br />
altmuligmænd«. De gav stadig undervisning, men de kunne <strong>og</strong>så virke<br />
som sekretærer for dele af det lokale <strong>dansk</strong>e foreningsliv. De støttede det<br />
politiske <strong>dansk</strong>e arbejde forud for valgene, hvor de kunne. De hjalp til<br />
ved feriebørnsrejserne, var med på rejser til Danmark, var guider i Sydslesvig,<br />
hjalp til med at holde kontakten til fadderskaberne i Danmark.<br />
Ofte holdt de dagligstuemøder med de lokale kredse. Der var mange<br />
muligheder for deres arbejde - vandrelæreren lagde selv sit pr<strong>og</strong>ram, under<br />
ansvar over for arbejdsgiveren: Skoleforeningen i Flensborg.<br />
I disse år opstod der nye tilbud om undervisning <strong>og</strong> beskæftigelse i<br />
fritiden, i alt fald i eller nær byerne. I denne situation kneb det n<strong>og</strong>et<br />
at skabe forståelse for vandrelærernes arbejde i de fjernere distrikter.<br />
Vandrelærerne kom i klemme. Sidst i 1960'erne lød der kritiske røster<br />
mod deres indsats. N<strong>og</strong>le mente, at de kunne undværes, eller at de skulle<br />
»moderniseres«. I den store organisation Sydslesvigsk Forening mente<br />
184
Change language