VANDRELÆRERE rejsende i dansk kultur - Studieafdelingen og ...

afdelingen« viser besvarelsen tydeligt. En ting var strategi, planlægning
og organisation i Flensborg. Uden vandrelærerne og andre lokale tillidsmænd,
som dagligt var i kontakt med de enkelte familier, var mindretalsarbejdet
ude i periferien uden sammenhæng. Dette betonede vandrelærerne
gerne. De fremstod som mindretallets altmuligmænd.
Læsel11apperne
Lige fra 20'erne havde uddeling af Sprogforeningens læsemapper spillet
en rolle. Det gjorde de stadig. Som tidligere bestod disse mapper af både
nyindkøbte og brugte danske ugeblade, samt tidsskrifter, indsamlet i
Danmark. Sprogforeningen organiserede indsamlingen i Danmark, hvorefter
de færdige mapper sendtes syd for grænsen, hvor vandrelærerne
fordelte dem til de enkelte familier. Læsemapperne gik på skift mellem
kredsene og blev på den måde ofte læst af langt over hundrede mennesker,
før de måtte udskiftes.
Et detaljeret regnskab over læsemappernes cirkulation kan ses i Niels
Kjems' arkiv. Her findes også et brev til Kjems vedrørende læsemapperne:
»Jeg kan fortælle, at man overalt er glad for dem. Cirkulationen
ordnes af børn, og rækkefølgen er den, at familier uden børn får mapperne
først, derefter de mere »renlige« familier med børn og til slut de, der
nødvendigvis må spise deres fedtemad, mens de læser dem. Jeg beder dig
om at bringe den tak, jeg herved retter til dig, videre til Sprogforeningen,
som finansierer dette værdifulde arbejde«.29
Også Gunhild Lindstrøm husker læsemapperne, der var af stor betydning
både som kontakt med Danmark og som støtte til at lære dansk.
De var ofte i de rene laser, når de kom tilbage. JO
163