VANDRELÆRERE rejsende i dansk kultur - Studieafdelingen og ...

det ikke er nogen fremgang, er jo også nemt at blive klar over. Det er
ikke helt af min gode vilje jeg her retirerer, men jeg ser mig nødsaget
dertil, da det ellers ville blive ganske utåleligt at være derinde i Flensborg
sålænge frk. Arnstrøm 17 og konsortium er til stede, og det er nok også
bedst for mig (som bagersvend) at komme ud fra de akademisk uddannede
lærere og lærerinder«.
Afskeden blev næsten tårevædet. Den 16. december 1920 skrev han:
»Aldrig har det syntes mig så svært at sige farvel til disse børn, unge og
gamle, som er blevet en del af mit eget jeg. Da jeg kom hjem på »Hjemmet«
ved 12 1 / r tiden, afleverede jeg mine protokoller og dermed værdigheden
som lærer i det danske kursus i Flensborg under Skoleforeningens
ledelse«.
Var det »fagforeningspolitik« og akademikerhovmod, som pressede
den tidligere bagersvend og hans lærerchef Martin Lange ud i arbejdet
som vandrelærere? I alt fald begyndte de på noget nyt.
Rudolf Hansen som vandrelærer
Det begyndte den 29. december 1920. Dagbogen beretter: »For første
gang har jeg været ude at se til mine nye elever på landet, idet jeg var ude
med nogle nye julebøger 0.1. Jeg tog med toget kl. 1.59 ad Nibølbanen til
Valsbøl. Her afleverede jeg først en pakke hos Lorenz Jepsen, der bor
lige ved stationen og spadserede derefter de 4 km op til Peter Lorenzen
på 0sterby Mark. På vejen kom jeg op at køre sammen med to sække
boghvede og ankom dertil kl. 3 1 / 2 , Her var fremmede til kaffegilde og så
kom jeg også til kaffe og oplæste en lille julehistorie, og så sang vi et par
sange. Jeg tog hjem med toget derudefra k!. 6.13«.
Snart begyndte arbejdet på landet for alvor, og måske gav det ham
større lyst til at gå i gang, at han følte sig dårligt behandlet i selve byen.
Den 6. januar 1921 var der generalforsamling i Ungdomsforeningen. Her
måtte han opleve, at bankfuldmægtig Thomsen offentligt udtalte, at den
unge læreraspirant ikke var værdig til at sidde i foreningens bestyrelse.
»Jeg anser det ikke rådeligt«, udtalte Thomsen, »at der kommer en kongerigsk
i bestyrelsen. De kommer herned og får høj gage og ligger i sengen
til middag og har ingen forståelse for Flensborgernes sag«. Det var
virkelig ikke let. Den unge mand mødte manglende accept både fra de
uddannede nordfra og fra de indfødte sydslesvigere. De såkaldte »rigsdanskere«
har altid haft svært ved at blive accepteret i Sydslesvig.
Den 7. januar begyndte træningen til arbejdet som valldl'elærer. Lange
og den unge læreraspirant spadserede ud til Jaruplund til den danske
gårdejer Jørgen Søgaard med en 30 bøger, især »Min første Bog« og
44