VANDRELÆRERE rejsende i dansk kultur - Studieafdelingen og ...
VANDRELÆRERE rejsende i dansk kultur - Studieafdelingen og ...
VANDRELÆRERE rejsende i dansk kultur - Studieafdelingen og ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
opskræmte deltagerne, men Hansen fortsatte ufortrødent med at synge<br />
et par <strong>dansk</strong>e sange. Efter at have overhørt sangene forsvandt gendarmen<br />
igen. Men et par dage efter måtte Rudolf Hansen stille hos en tysk embedsmand<br />
<strong>og</strong> redegøre for sin virksomhed. Myndighederne vågede over,<br />
om læreren havde den nødvendige undervisningstilladelse. Der kom d<strong>og</strong><br />
ikke ved den lejlighed mere ud af sagen.<br />
Sådanne episoder, hvor tyske gendarmer kom på uanmeldt besøg, omtales<br />
<strong>og</strong>så af de senere vandrelærere. De tyske myndigheder fulgte nøje<br />
med i de <strong>dansk</strong>e aktiviteter. At denne overvågning gjorde sin virkning<br />
blandt de <strong>dansk</strong>e, ses måske bedst i en af Rudolf Hansens protokoller<br />
over 31 deltagere til et <strong>dansk</strong>kursus på 0sterbymark. Ud for udeblevne<br />
deltagere finder man bl.a. følgende kommentarer:<br />
- er bortrejst - en tysker<br />
- tør ikke komme mere for tyskerne<br />
- må ikke for hendes kæreste. 67<br />
I en landsby i Angel tilmeldtes 69 børn til <strong>dansk</strong>undervisning i 1922. En<br />
slagter stillede et hus til rådighed for undervisningen på den betingelse,<br />
at Skoleforeningen selv betalte for indretningen af lokalerne. Men flertallet<br />
i byen indledte en boykot af slagterens forretning, hvorefter han<br />
trak sig ud af projektet. Danskundervisningen i byen blev herefter opgivet.<br />
Denne episode blev refereret i den tyske avis »Flensburger Nachrichten«<br />
med en opfordring til de tyske læsere om at gøre det samme andre<br />
steder. 68<br />
I den mere humoristiske afdeling fortæller Gustav Lindstrøm, at han<br />
en dag, hvor han underviste n<strong>og</strong>le børn i et lokale på kroen, blev afbrudt<br />
af et par fulde frisere. Der opstod en mindre batalje, som sluttede med<br />
at friseren rasende udbrød: »Æ kan godt snak' <strong>dansk</strong>, men der skal i't,<br />
det skal æ vise dig, holdes <strong>dansk</strong> skole i Tyskland«.69<br />
Frygten for omgivelsernes mistro til <strong>dansk</strong>undervisningen var reel<br />
for den enkelte. Dette ses f.eks., når Lindstrøm fortæller videre om<br />
undervisningen på en gård: »Eleverne gør sig klar til diktatskrivning.<br />
Da banker det på døren, <strong>og</strong> en lille forpjusket femtenårs pige stikker<br />
hovedet ind ad døren. Det er Inger fra Hedegården, der af frygt for<br />
den tyske madmor ikke tør gå herhen åbenlyst, men som nu har sneget<br />
sig til <strong>dansk</strong> skole, skjult af mørket«.7o Den slags historier fortalte<br />
vandrelærerne gerne. De var med til at opbygge en særlig aura omkring<br />
deres arbejde. Og det hjalp altsammen til at skabe et velvilligt<br />
bagland nord for grænsen.<br />
78
Change language