SØULYKKER.

Registrerings- og Skibsmaalings-Bureauet.
Kjøbenhavn, den 31. Januar 1900.
Efter at der med Statistiken for 1898 nu foreligger 5 af dette Bureau, efter samme Plan
udarbejdede Aargange af den af Indenrigsministeriet i Henhold til Loven om Oprettelse af
Søretter uden for Kjøbenhavn m. m. af 12. April 1892 § 12 offentliggjorte Oversigt over de her i
Landet optagne Søforhør, indeholdende Referater af over 600 af disse, turde Tidspunktet være
kommet for en Undersøgelse af Spørgsmaalet om, hvorvidt det med Rette kan siges, at de af
Søretterne tilvejebragte Oplysninger om de faktiske Forhold, under hvilke de enkelte Ulykkestilfælde
ere foregaaede og om de Omstændigheder, der maa antages at have foraarsaget Ulykken, have vist sig
tilstrækkelig fyldestgørende for Lovens Formaal, samt i modsat Fald at søge bragt under Overvejelse
ved hvilke Midler de forefundne Mangler muligt kunne forventes afhjulpne.
I det Følgende skal da dette Spørgsmaal søges besvaret ved Hjælp af de i Tabellerne under
Afsnit G angivne statistiske Data.
Tabel Nr. 1.
Antal af Søforhør over Søulykker, tilstødte Danske Skibe i Fem-Aaret 1894—98.
Af denne Tabel vil bl. A. ses, at Antallet af afholdte Søforhør i dette Tidsrum har været
i stadig og betydelig Stigning, nemlig fra 94 til 172, eller med over 80 pCt.; ved Sø- og Handels-
retten i Kjøbenhavn endog fra 17 til 54 eller med over 200 pCt. Aarsagen hertil ligger dog ikke i,
at Ulykkerne paa Søen i Virkeligheden ere forøgede i samme Forhold: men den stammer utvivlsomt dels
fra, at Søretslovens Undersøgelses-System efterhaanden er bleven bedre indarbejdet øg dels fra, at der
vistnok i mange Tilfælde er blevet optaget Søforhør, i Stedet for hvilke Aflæggelse af en almindelig
Søforklaring vilde have været fuldt ud fyldestgørende for Øjemedet. Størstedelen af Søretterne
synes nemlig at fortolke Lovens § 9 paa en efter dens Formaal formentlig urigtig Maade, idet denne
Paragraf ses at være givet Anvendelse ogsaa paa de i Sølovens § 40 ommeldte Søskader, angaaende
hvilke ikkun Søforklaring skal aflægges.
Forøgelsen med over 80 pCt. af Antallet af Søforhør, har, som rimeligt er, ogsaa i samme
Forhold forøget Utilfredsheden med Lovens Gennemførelse i Praxis og givet Anledning til en Del
mer eller mindre berettigede Klager fra de paagældende Rederier og Skibsførere over det derved for-
anledigede unødige Ophold for Skibene og Tidsspilde for Skibsoffieererne og Besæt-
ningerne, samt fra Søretsmedlemmernes Side over Spild af Tid og Arbejde. Bedømmes Re-
sultaterne af Søforhørene efter de ved disse opnaaede Oplysninger om Aarsagerne til Søulykkerne,
maa det vistnok ogsaa indrømmes, at Nyttevirkningen hidtil næppe har været nævneværdig.
Overfloden af de hidtil afholdte Søforhør og Vidtløftigheden af det bestaaende Systems
administrative Maskineri turde dog klarest fremgaa ved at sammenholdes med de tilsvarende engelske
og tyske Undersøgelses Systemer.
Ifølge «Board of Trade’s Wreck Register» for 1898 udgjorde Antallet af de til danske
«Søforhør» svarende «Official Inquiries» ikkun 75 i Storbritannien og Irland, samt 120 for Kolonierne
og Bilandene, altsaa i Alt 195 Søforhør.
I Henhold til de af «Reichsamt des Innern» udgivne «Entscheidungen des Ober-Seeamts
und der Seeämter des Deutsehen Reiehs», er der i 1897 ved Rigets samtlige «Seeämter afholdt 92
Søforhør, hvoraf 19 angik fremmede Skibe, altsaa ikkun for i Alt 79 tyske Skibe.
Efter «Bureau Veritas» General-Register for 1896 fandtes der af Skibe paa over 50 Register-
Tons 13160 under engelsk Flag, 1880 under tysk Flag og 1100 under dansk Flag.