SØULYKKER.

5) D. 9 /2 98 bjærgede Krydsfartøj Nr. 19 ved udsendt Baad en Fisker ved Navn N. Jensen
af Dyreborg fra en kuldsejlet Fiskerjolle.
6) D.
16
/2 98 bjærgede Krydsfartøj Nr. 25 ved udsendt Baad en Fisker ved Navn P. Fabricius
af Thorøhus fra en kæntret Fiskerjolle; hvorimod det ikke lykkedes at redde Lods P. H. Hansen
og Fisker I. Petersen, der begge hurtig forsvandt.
Tabel Nr. 13.
Strandinger og Forlis paa danske Kyststrækninger i Fem-Aaret 1894—98.
Som det vil ses, ere Strandinger og Forlis i denne Tabel opførte særskilte, saavel efter
Antal og Brutto Tonnage som efter Kyststrækningerne Vest og Øst for Skagen. Grunden hertil er,
at Jyllands Vestkyst, ifølge sammes Udsathed for de i Nordsøen herskende vestlige Storme, er den far-
ligste for Sejladsen og derfor kræver det største Tab af Menneskeliv; for hvert af Aarene saaledes
henholdsvis 24 mod 6, 4 mod 0, 13 mod 6, 20 mod 0 og 11 mod 19 (heraf ere dog 9 Mand omkomne
under Snestormen i Marts 1898), altsaa for hele Fem-Aaret i Alt 72 mod 31 Mand (heri er dog Tabet
af Fiskere ikke indbefattet).
Forlisene paa Jyllands V.-Kyst har i Antal henholdsvis været 10, 18, 11, 20 og 15,
altsaa i Alt 74, eller gennemsnitlig aarlig 15. Heri er dog iberegnet de saakaldte frivillige Stran-
dinger (Landsætninger), der have fundet Sted med 37 Skibe, skøndt samme Kyst netop i disse
Tilfælde har været Midlet til Redningen. Det er derfor med Urette, naar den jydske V.-Kyst sigtes
for at være Aarsagen til samtlige der skete Forlis. Gennemsnitlig er der paa denne Kyst aarlig
indtruffet 25 Strandinger og Forlis med Tab af 14 Menneskeliv. I de fleste Tilfælde lykkedes det
nemlig det fortrinligt organiserede og betjente vestjydske Redningsvæsen at bjærge den langt over-
vejende Del af Skibsbesætningerne.
Tabel Nr. 14.
Nationalitet m. m. af strandede og forliste Skibe paa danske Kyststrækninger.
En systematisk Ordning af Rapporteringen af Strandinger, Forlis m. m. i danske
Farvande blev først oprettet ved Justitsministeriets Cirkulære af 28. December 1896 til samtlige
Amtmænd og Retsbetjente angaaende Afgivelse af Strandings-Beretninger efter trykte Skemaer, i
Lighed med de engelske. Disse Beretninger indsendes nu regelmæssigt og blive supplerede med de
ved Imødekommenhed fra Marineministeriets og Generaldirektoratet for Skattevæsenets
Side modtagne Indberetninger fra Fyrstationerne og Toldstederne, saaledes at der nu maa siges
at være opnaaet fuld Garanti for, at intet alvorligt Søulykke-Tilfælde i de danske Farvande kan
blive udelukket fra Statistikken.
Til Forebyggelse af unyttig Vidtløftighed blive dog de ret talrige Grundstødninger,
der have været af en saa ufarlig Beskaffenhed, at de paagældende Skibe ere komne flot ved egen
Hjælp, ikke tagne i Betragtning. Ikke desto mindre er Antallet af de i Oversigterne refererede
Søulykker i Fem-Aaret voxet fra 199 til 335, altsaa med 68 pCt. Det turde derfor være anbefaleligt,
at der meddeles alle Vedkommende en Instruktion om hvilke de Tilfælde ere, der bør betragtes
som «Søulykker», og hvilke, der som «Søskader» eller hændelige «Søuheld», kunne lades
upaaagtede.
Medvirkende til det stadig forøgede Antal Strandinger og Grundstødninger har særlig været
den tiltagende Utilbøjelighed til at antage Lods i vanskelige Farvande, selv under usigtbare Vejrforhold,
hvilket da ogsaa hyppigt medfører betydelige Bjærgnings- og Reparations Udgifter, som kunde
have været undgaaede ved Lodsens Vejledning.
Tabellen konstaterer iøvrigt den mærkelige Stabilitet, der finder Sted for Søulykker tilstødte
de forskellige Nationers Skibe, hvilket tyder paa, at Antallet af de af disse, der befare de
danske Farvande, maa have været saa temmelig uforandret. Højst staar, som naturligt er, de danske
Skibe i Antal, nemlig med ca. 30 pCt., derefter svenske og norske hver med ca. 20 pCt., engelske
og tyske hver med ca. 10 pCt., russiske (og finske) med ca. 5 pCt. Resten — 5 pCt. — udfyldes af
hollandske, franske, italienske og spanske Skibe. Ordningen efter Brutto Tonnagen giver derimod
et helt andet Resultat, idet de engelske Skibe her ere Nr. 1, de danske derimod Nr. 5.