SØULYKKER.

Da der ifølge Tabel Nr. 1 er afholdt 172 Søforhør over de i 1898 Danske Skibe over-
gaaede Søulykker, bliver Procent-Forholdet mellem Antallet af Søforhør og Antallet af Skibe i de
nævnte 3 Søstater følgelig for Danmarks Vedkommende 15, 7 pCt., for Tysklands 4, 2 pCt. og for
Englands 1, 5 pCt.
Herefter skulde der altsaa overgaa danske Skibe 4 og 10 Gange flere til søretslig
Undersøgelse kvalificerede Søulykker end henholdsvis tyske og engelske Skibe. Dette er imid-
lertid, som vel bekendt, ingenlunde Tilfældet, idet Søulykkernes Antal i Virkeligheden gennem-
snitlig snarere er ringere for den danske Handelsflaade end saavel for den engelske som den tyske.
Hertil kommer, at hvis der ikke, gennem den af Justitsministeriet i Henhold til Sølovens § 40,
sidste Stykke, udøvede Censur over de fra Konsulaterne til Udenrigsministeriet indsendte Be-
retninger om de i fremmede Farvande hændte Søulykker for danske Skibe, havde fundet Ind-
skrænkninger Sted af Søforhør over disse Søulykker ved, at det førstnævnte Ministerium udskyder de
Tilfælde, der ikke frembyde nogen Interesse før Skibsfarten og derfor ikke tiltrænge nærmere Under-
søgelse, vilde Søforhørene være blevne endnu mere forøgede — i 1898 f. Ex. med 35 — saaledes at
Antallet i Stedet for 172 vilde være blevet 207.
Aarsagen til det ommeldte urimeligt store Antal danske Søforhør turde derfor væsenligst
ligge i, at det ved Sørets-Loven oprettede Undersøgelses-System savner en Censur gennem en over-
ordnet sagkyndig Centralmyndighed, hvis Opgave det er at træffe Bestemmelse om, hvilke af
de for Søretterne anmeldte Søulykker der egne sig til nærmere Undersøgelse ved Søforhør.
Til Bedømmelsen af, hvor vidt en Søulykke er af tilstrækkelig praktisk Betydning for at
det vidtløftige Maskineri, som et Søforhør ved en Søret udkræver, bør sættes i Bevægelse, maa der
dog i saa Fald først foreligge en Forundersøgelse, altsaa en Søforklaring, optagen af eller aflagt
for en af de her i Landet dertil udvalgte sagkyndige Myndigheder.
Til bedre Forstaaelse af Forskellen mellem det nugældende danske og de fornævnte 2 frem-
mede Undersøgelses-Systemer turde det imidlertid være hensigtsmæssigt i korte Træk her at give en
Fremstilling af de sidst nævnte Systemer.
For Englands Vedkommende traadte Systemet i Kraft d. 1. Januar 1855. De nugældende
Forskrifter herom foreligge i Handels- og Søfarts-Ministeriets (Board of Trade) i Henhold til «Merchant
Shipping Act, 1894, Part VI & IX» , i Aaret 1895 udstedte «Instructions to Receivers of Wreck in
respect of wreck and salvage». Da disse Instruktioner optage 151 Sider i en stor og tæt trykt Bog,
vil det være ugørligt her at give endog et kort Referat af Indholdet; man maa derfor indskrænke sig
til at henlede Opmærksomheden paa Hovedpunkterne af selve Forundersøgelsen. Først skal da
bemærkes, at de i «Sect.» 466 af «M. S. A., 1894» ommeldte «Wreck Commissioners» ere identiske
med de saakaldte «Receivers of Wreck», hvortil i Reglen beskikkes enten Distriktets «Chief Officer
of Customs, altsaa Tolddistrikts-Chefen, eller dets «Inspecting Officer of the Coast Guard»,: Chefen
for Kystbevogtningen i Distriktet, hvis Pligt det er at optag de saakaldte «Preliminary Inquiries»
(Søforklaringer) over de i Distriktet indtrufne Søulykker af alvorligere Betydning, alt i Henhold
til «Sect.» 464, 465 og 517. Undtagelsesvis blive dog ogsaa slige, Søforklaringer aflagte for en «Justice
of Peace» med Bistand af 2 søkyndige Meddommere. Søforklaringen afgives af det paagældende Skibs
Fører, evt. tillige Styrmand, Maskinmester, Rorgænger og Udkig, og optages i trykte Skemaer, der
efter deres særlige Anvendelse benævnes enten «Casualty Reports» eller «Maritime Depositions», og
hvortil benyttes 5 Formularer, nemlig henholdsvis for: 1 Kollisioner, 2 Forlis, 3 Borteblevne Skibe,
4) Strandede Skibe og 5) Andre Søulykker, alle med delvis forskellig Text efter de i hvert enkelt af
disse Tilfælde stillede bestemte Spørgsmaal.
Da Antallet af «Receivers of Wreck» i England er 43, i Skotland 26 og i Irland 10, altsaa
i Alt 79, vil det ses, at de ommeldte Forundersøgelser i Verdens største Søstat ere overdragne til
et forholdsvis ringe Antal, men til Gengæld Bærligt sagkyndige, højere Toldembedsmænd og Søofficerer.
I den foreliggende Statistik for 1898 have da ogsaa de engelske «Maritime Depositions» i flere Til-
fælde afgivet et fortrinligt Grundlag for Referaterne af de danske Skibe i engelske Farvande over-
gaaede Søulykker (se f. Ex. Nr. 18, 248 og 308).
Den paagældende «R. of W.» indsender uopholdelig en Genpart af den optagne Søforklaring
til «Board of Trade» i London, der herefter træffer Bestemmelse, om, hvorvidt Søulykken er af en saa
alvorlig Beskaffenhed, at et «Official Inquiry», vil være at afholde, enten for en «Admiralty Judge»
eller for et «Local Marine Board» ved en «Stipendiary Magistrate» under Bisæde af 2 dertil af «B.
of T.» udnævnte «Nautical Assessors», hvilke altsaa i Forening med Dommeren udgøre «The Court
of Inquiry». Af «L.M.B.» findes der for Tiden i Alt 17; nemlig 9 i England, 6 i Skotland og 2 i
Irland (M.S. A., 1894, Sect. 244 & 245).