SØULYKKER.

Kollisioner.
Hensigten med Optagelsen af en femaarig særlig Kollisions-Statistik, samt med
Henvisningen til 14 her afsagte Domme i Kollisions-Sager, har været, saa indtrængende som muligt
at paavise den alt overvejende Betydning af disse desværre saa hyppige og farefulde Søulykker, og
tillige at fremhæve den deraf følgende Nødvendighed af det mest indgaaende Kendskab til de internationale
Søvejs-Regler af 22. Januar 1897 og til Lanterne- og Lydsignal-Bekendtgørelsen
af 1. Juli s. A.
Som det vil ses, har Kollisionernes Antal mere end fordoblet sig i Fem-Aaret 1894—98
og i Alt medført Total-Forlis af 19 Sejlskibe og 5 Dampskibe, samt Tab af 28 Menneskeliv
og af en betydelig Kapital (over
3 /4 Mill. Kr. alene i Skibenes Værdi). Da derhos det overvejende
Antal Kollisioner finder Sted med engelske Skibe, er Kendskab til de engelske Domstoles Opfattelse
af Iagttagelsen af nævnte Regler af stor Betydning, hvorfor Referater af enkelte af disse Domstoles
Kendelser i Kollisions-Sager ere optagne i Oversigterne (se f. Ex. Nr. 3 og 281 (1897)).
Kun undtagelsesvis have Søretterne udtalt sig om, hvilket af de kolliderende Skibe,
der maa antages at bære Hovedskylden for Sammenstødet. Aarsagen hertil er imidlertid let for-
klarlig i de Tilfælde, hvor der ikkun foreligger Oplysning om den ene Parts — det danske Skibs
— Situation og Manøvrer, idet den paagældende Søret da har været afskaaret fra at komme til et
bestemt Resultat paa Grund af manglende Oplysninger om det andet Skibs Manøvrering.
Endvidere fremgaar det af Anmærkningerne til Tabel Nr. 6, at det desværre ikke sjældent
hændes, at fremmede Skibe undlade at iagttage den i Sølovens § 223 optagne internationale
Søvejs-Regel, ifølge hvilken begge de kolliderende Skibe skulle yde hinanden al mulig Hjælp, samt
opgive Navn og Hjemsted (se Referaterne herom under Nr. 30 i Oversigten for 1894; Nr. 42 (1895);
Nr. 93 og 142 (1896); Nr. 219, 246 og 282 (1897) og Nr. 158, 195 og 200 (1898)).
Tabellerne Nr. 8 og 9.
Tab af Menneskeliv ved Søulykker.
Som det vil ses, har der i Fem-Aaret 1894—98 fundet en ret betydelig Nedgang Sted af
Tab af Menneskeliv, nemlig fra 124 Mand i 1894 til 69 Mand i 1898. Formindskelsen hidrører
her navnlig fra det usædvanlig store Tab, som fandt Sted i det første Aar ved borteblevne Skibe,
nemlig 15 Skibe med 68 Mands Besætning, medens dette Tab i det sidste Aar kun var 5 Skibe med
28 Mand.
Derimod synes Forulykkelser ved «Overbordfalden» at være i Tiltagen, nemlig fra 15
til 20 Mand, et Forhold, der giver Anledning til at erindre de Ansvarshavende om Nødvendig-
heden af, at Redningsbøjen haves ved Haanden paa Dækket eller andet let tilgængeligt
Sted, klar til øjeblikkelig Udkastning. Overhovedet synes der at herske nogen Utilbøjelighed til at
udkaste Redningsbøje i Tilfælde, hvor det skønnes, at den Overbordfaldne ikke vil kunne redde sig
ved Hjælp af denne. Søforhør, navnlig afholdte ved fremmede Søretter, have imidlertid godtgjort,
at et sligt Skøn af Dæksmandskabet kan være ganske fejlagtigt, hvorfor Undladelse af saadan Ud-
kastning, naar der har været den ringeste Chance for, at Redningsbøjen kunde have gjort Nytte, er
bleven betragtet som en saa alvorlig Forsømmelse, at Ansvar er bleven gjort gældende mod den Vagt-
havende (se iøvrigt de i Tabel Nr. 9 angivne Nr. angaaende 16 saadanne Undladelser).
Tabellerne Nr. 10 og 11.
Handelsflaadens Tab ved forliste (herunder borteblevne) Skibe.
Aaret 1894 ses at have været særligt uheldigt, idet Tabet da var 64 Skibe, repræsenterende
en Kapital af over 1 1 /2 Mill. Kroner, imod 53 Skibe til Værdi ca. 662000 Kr. i Periodens sidste Aar.