SØULYKKER.

Arten af Søulykkerne retter sig selvfølgelig væsenlig efter Farvandenes Beskaffenhed. I de
danske medfører Strandinger og Kollisioner det største Antal Forlis; uden for disse er det særlig
Lækage ved Arbejden i høj Sø, som er Aarsagen til, at Skibene maa forlades synkefærdige eller
endog forsvinde sporløst. Undtagelsesvis f.Ex. i 1897 skyldtes Søskaderne væsentlig Isskruning,
Isdrift og Forcering af Isen, hvorved der i Tiden mellem d. 21. Januar og d. 23. Februar forvoldtes de
alvorligste Søulykker, endog for Dampskibene, hvoraf 2 forliste totalt, medens 10 lede betyde-
lig Havari ved Lækage. I 1898 var det derimod den over hele Østersøen i næsten 4 Døgn fra d.
24. til d. 27. Marts med usædvanlig Vedholdenhed herskende orkanagtige østlige Snestorm med
stærkt Højvande, der medførte det største Antal Søulykker paa de danske Kyststrækninger, nemlig
11 Strandinger og 2 Forlis af danske Skibe, samt 10 Strandinger og 11 Forlis af fremmede Skibe;
i det Hele altsaa 34 Strandinger og Forlis. Da disse Søulykker ifølge Tabel F for nævnte Aar paa de
danske Kyststrækninger var 188, skyldes altsaa alene denne Snestorm 18 pCt. af samtlige Stran-
dinger og Forlis. Af Besætningerne paa disse Skibe, der i Alt beløb sig til 154 Mand, bleve 67
bjærgede af danske Fiskere, medens 9 Mand forulykkede og 78 Mand reddede sig ved egen Hjælp.
Medens de tidligere ikke sjældent indtrufne Gasexplosioner om Bord i danske Skibe (se
f.Ex. Nr. 50 og 165 i Oversigten for 1895) i de senere Aar ikke ses at være forefaldne, have derimod
Ildsvaader af andre Grunde været ret hyppige, navnlig i de 2 sidste Aar af Perioden, saaledes i
1897 i 4 Tilfælde (se Nr. 37, 83, 127 og 248) og i 1898 ligeledes i 4 Tilfælde (se Nr. 74, 125, 177 og 222).
I de af disse 8 Tilfælde, hvor Aarsagen til Ildsvaaden er bleven oplyst ved Søforhøret,
ses den at skyldes, enten Mangel paa aarvaagent Vagthold om Natten, eller Selvantænding,
navnlig opstaaet i Tvistbeholdninger.
Tabel Nr. 12.
Bjærgning af danske Skibsbesætninger ved fremmed Hjælp.
I Fem-Aaret har der i 29 Tilfælde været ydet danske Søfolk fortjenstlig Bistand ved
Strandinger og Søulykker i fremmede Farvande. Ved disse Redningsforetagender ses 187
Mand at være blevne bjærgede. Med Undtagelse af for de under Nr. 169 (1894), Nr. 113 og 250 (1896)
og Nr. 50, 58, 122, 179 og 258 (1897) refererede Bjærgningsforetagender foreligger der ikke nogen
officiel Bekendtgørelse om, og da paa hvilken Maade de paagældende fremmede Skibsførere eller
Mandskaberne have modtaget Erstatning eller anden offentlig Anerkendelse for deres udviste Mod og
store Anstrængelser, ofte under livsfarlige Vejrforhold. Da det imidlertid ikke kan anses for sand-
synligt, at der ikke for flere end 8 af de 29 Redningsforetagender skulde være uddelt Belønninger,
maa det antages, at denne Lakune hidrører fra Manglen af en systematisk officiel Bekendtgørelses-
maade angaaende de af vedkommende Regeringsmyndigheder skænkede Belønninger. Muligt er
Grunden hertil, at Søretterne i denne af internationale Hensyn ingenlunde uvigtige Retning
mangle instruktorisk Vejledning; i alt Fald kan det af Udskrifterne af Søforhørene. ikke ses, at nogen
af dem har beskæftiget sig med Undersøgelser af Arten og de nærmere Omstændigheder ved Ud-
førelsen af den ydede Hjælp.
I Aaret 1898 har den svensk-norske Regering i 5 Tilfælde (se Nr. 23, 244, 258, 306 og
328) og den tyske Regering i 2 Tilfælde (se Nr. 173 og 231) tildelt danske Skibsbesætninger og
Fiskere Hædersgaver for fortjenstlige Redningsforetagender af i danske Farvande forliste frem-
mede Skibsbesætninger.
Ifølge Meddelelser fra Krydstoldinspektoratet har Krydstoldfartøjerne i de 3 sidste
Aar af Perioden i 6 Tilfælde haft Lejlighed til med Held at være medvirkende ved Skibbrudnes
og Overbordfaldnes Redning, nemlig:
1) D.
3
/8 96 bjærgede Krydsfartøj Nr. 11 under særdeles vanskelige Vejrforhold 4 Mand fra
en kæntret dansk Dæksbaad (se Nr. 35).
2) D.
29
/10 96 bjærgede Krydsfartøj Nr. 20 med stort Besvær 2 Mand fra en strandet dansk
Jagt (se Nr. 92).
3) D. 21 /11 97 bjærgede Krydsfartøj Nr. 4 i Aarhus Bugten 2 Mand fra en kæntret Fiskerjolle
og indbragte disse tilligemed Jollen til Aarhus Havn.
4) D.
22
/11 97 bjærgede Krydsfartøj Nr. 23 en Fisker, der med sin Jolle under haard NV.
Kuling var dreven til Søs, ind i Grenaa Havn.