Den udvidede læseoplevelse - Viden om Læsning

skriftlige svar fra spørgeskemaundersøgelsen er vedhæftet som bilag, og yderligere metodiske
overvejelser samt en nærmere beskrivelse af fremgangsmåden bringes i forbindelse med analysen.
Når der henvises til spørgeskemarespondenternes svar i analysen, henvises der med et
respondentnummer, som fremgår af bilagene, samt respondentens køn og alder, fx er 65K27
respondent nr. 65, som er en 27-årig kvinde. På grund af spørgeskemaets udformning er
respondentnumrene unikke for hvert spørgsmål og altså ikke det samme for samme respondent i alle
spørgsmål. Når der henvises til svarene i de kvalitative interviews, er det med respondentens initialer
og en sidehenvisning til de transskriberede interview-bilag. Interview-respondenternes svar citeres,
hvis ikke andet er nævnt, uden pauser og ‘øh’ for læsbarhedens skyld. Samtidig undlades eventuelle
gentagne ord eller fyldord. En firkantet parentes, fx [ord], markerer, at ‘ord’ i citatet står et andet
sted end i den oprindelige udtalelse, mens [ord] betyder, at jeg har tilføjet ‘ord’ for læsbarhedens
skyld.
Specialets teoretiske tilgang er inspireret af receptionsteorien, af boghistoriens udvidede
tekstbegreb og af litteratursociologien, hvis fokus er rettet mod det individuelle og karakteristiske,
som de enkelte læseres læseoplevelser er udtryk for. Specialets forbindelser til litteratursociologiens
metodologi forklares i det følgende, mens det receptionsteoretiske og boghistoriske bagtæppe
udfoldes i kapitlet “Læsere og læseoplevelser”.
Den litteratursociologiske tilgang
Maria Louise Christensen: Den udvidede læseoplevelse
Litteratursociologien (Sociology of Literature, Literatursoziologie, sociologie de la littérature)
udviklede sig med 1930’ernes udbredte sociologisering af kunstsynet, men blev først fra 1960‘erne et
internationalt kendt og anerkendt begreb. Litteratursociologien har en del tilfælles med boghistorien
(Book History, histoire du livre), herunder et bredt forskningsfelt, der kredser om interessen for
litteratursamfundet og for det litterære kredsløb som socialt fænomen. Sammen med boghistorien
står litteratursociologien for en fornyet nuancering og tydeliggørelse af gængse litterære begreber
som ‘tekst’, ‘forfatter’ og ‘læser’. De to discipliner adskiller sig fra hinanden ved, at
litteratursociologien i højere grad fokuserer på litteraturen som funktion i og af samfundet, mens
boghistorien har specialiseret sig i interessen for bogen som materiale og udtryksform.
Udgangspunktet for litteratursociologiske studier er altså en interesse for litteraturens
påvirkning af samfundet og for samfundets påvirkning af litteraturen. Litteratursociologien låner en
lang række metoder og idéer fra sociologien, men udspringer af litteraturvidenskaben, og den
svenske litteratursociolog Johan Svedjedal beskriver forskningsretningen som “sociologisk indrettet
litteraturforskning” (Svedjedal: 71). Litteratursociologien står hermed i modsætning til den mere
snævre litteraturforskning og undersøger hellere litterære objekter efter deres repræsentativitet eller
9