Den udvidede læseoplevelse - Viden om Læsning

hun ved læsningen af ‘gode bøger’ gerne “bliver lidt ked af det, når jeg kommer til sidste side; for
hvor vil jeg dog savne de enkelte personer i historien” (63K49). Læserne kan med andre ord opleve
at blive emotionelt engagerede i læsningen, hvilket hovedsagligt lader til at skyldes karaktererne, der
netop også blev fremhævet af læserne i min tidligere undersøgelse som væsentlige for den gode
læseoplevelse.
Særligt i første interview diskuterede læserne i Odder (som ovenstående citat eksemplificerer)
romankarakterernes liv, som om det var virkelighed og udviste hermed en form for ikke-distanceret
indlevelse i romanen. Dette blev igen tydeligt, da læserne i sidste interview ganske kort diskuterede,
hvad der mon var sket i de år, der ikke bliver beskrevet i romanen. Anette ville bl.a. gerne vide,
hvordan drengen havde haft det, “før romanen begyndte” (AS: 104). Med Wolfgang Isers ord kan
man tale om, at læserne her opfatter romanen som en “actual event” (Iser 1976/1980: 129), altså en
virkelig situation, der også har et før og et efter. På det følelsesmæssige plan bliver tekstens som-om-
virkelighed med andre ord virkelig for læserne, fordi de emotioner, de oplever, er virkelige og også
ville blive frembragt, hvis der var tale om egentlige situationer og virkelige mennesker.
Samlet set kan man sige, at begge læsekredse gav udtryk for, at motivationen for at deltage i
en læsekreds både er litterært og socialt funderet. Der er bred enighed om, at man i læsekredsen får
nye input til, hvad man kan læse, og at man også oplever et fællesskab omkring noget godt. Selvom
læserne umiddelbart læser, fordi det er underholdende og afslappende, er der netop også mulighed
for at få et erkendelsesmæssigt udbytte, som lader til at være betydningsfuldt for dem. Analysen af
empirien viser desuden, at romankaraktererne kan give læserne en pseudo-social oplevelse, der er
med til at engagere dem emotionelt i læsningen. Læserne betegner netop deres læseoplevelse som
god eller mindre god alt efter hvilken følelse eller stemning, læsningen har vakt i dem. I kraft af at
læseoplevelsen således særligt vedrører læserens kognitive og emotionelle reaktioner, kan den, jvf.
Jantzen og Vetner, betegnes som en psyko-oplevelse. Samtidig sker der særligt efter læsningen en
vurdering af læseoplevelsen, som tilfører psyko-oplevelsen karakter af ideo-oplevelse (se evt. Jantzen
& Vetner: 242).
Maria Louise Christensen: Den udvidede læseoplevelse
Læsekredsmedlemmernes forventninger til og læseoplevelse med de to romaner, illustrerer
netop, at læseoplevelsen har en tidslig dimension. Forventninger, som er tilknyttet læseoplevelses før,
kan således ændre sig under læsningen, sådan at læseoplevelsens efter bliver et andet end først antaget.
Samtidig viser læsernes forventninger, at de netop, som Hans Robert Jauss pointerer, ikke møder
tekster i et informationsløst vakuum, men at de har en række forventninger, der i de to læsekredses
tilfælde kan kaldes henholdsvis intertekstuelt og kontekstuelt betingede. Læsernes forskellige
læseoplevelser med de to romaner lader til i særlig grad at skyldes, at de lægger vægt på forskellige
aspekter i en roman. Eksempelvis er Leif og Grethe fra Harlev mere optagede af, at der er en
41