Den udvidede læseoplevelse - Viden om Læsning

Det er tydeligt, at læseren i receptionsteorien kan forstås som den instans, der aktualiserer og
realiserer tekstens betydning. Hverken Hans Robert Jauss, Stanley Fish eller Roland Barthes
koncentrerer sig om den enkelte, individuelle læsers indsats i læsningen. Jauss betoner
receptionshistorien, der er resultatet af læsernes akkumulerede erfaringer, og som udspringer af
læserskarens hermeneutisk og historisk betingede forventningshorisont. Fish fokuserer på
fortolkningsfællesskaber som læsernes meningsskabende rammer, og Barthes fremhæver læseren som
et felt; en funktion der kan samle tekstens mangfoldige referencer. Wolfgang Iser er den, der, med sin
opfattelse af læsningen som en kommunikationssituation mellem tekst og læser, beskæftiger sig mest
med den enkelte læsers indsats i læsningen.
Receptionsteoretikernes forskelligartede læseropfattelser hænger tydeligvis nært sammen med
deres opfattelser af hvad tekst er, og hvad tekst ikke er. Derfor kan receptionsteoriens fokus på
modtageren på den ene side ses som et resultat af en generel afstandtagen fra nykritikkens
forestillinger om den autonome tekst og på den anden side som en tilslutning til den hermeneutiske
metodologi. Samlet set er det netop, som litteraturforsker Jane P. Tompkins påpeger, udelukkende
receptionsteoretikernes fokus på modtageren, der forener dem. Det er her væsentligt at bemærke, at
receptionstoeretikerne ikke fokuserer på den empiriske læser og end ikke har gennemført studier af
virkelige læseres læsninger 11 , men alle opererer med læseren som en fortolkende instans, der betinges
af teksten. I receptionsteorien er læseren tekstens underforståede publikum, en skare, et felt, en
udtænkt ideallæser eller en implicit læser – med andre ord en teoretisk udtænkt læser, der som
fortolkende ‘ånd’ svæver over tekstens vande.
Maria Louise Christensen: Den udvidede læseoplevelse
Læseren og læsningen i et boghistorisk perspektiv
Ligesom receptionsteorien lader boghistorien sig ikke beskrive som en selvstændig teori eller metode.
Boghistorien er et sammensurium af bibliografi, økonomi, filologi og litteratursociologi m.m, der
forenes i en interesse for bogen. Der er, med boghistoriker Robert Darntons ord, tale om et
mødested for discipliner (Darnton:10) og værkeksterne elementer som publikationshistorie, priser,
typografi og illustrationer m.m. tænkes ind som en del af værkernes betydningsdannelse. Heraf
bliver den franske strukturalist og litteraturteoretiker Gérard Genettes paratekst-begreb centralt for
11 Allerhøjest har de kommenteret på egne udlægninger og analyser - jvf. Stanley Fishs læsning af John Miltons Variorum
i “Interpreting the Variorum” og Barthes’ læsning af Honoré de Balzacs Sarrasine i S/Z
15