Den udvidede læseoplevelse - Viden om Læsning

Fælles for læserne i Odder var, at de hovedsagligt havde tilmeldt sig ad hoc-læsekredsen med
det sociale samvær for øje. Anette og Jens-Arne havde på interviewtidspunktet kun boet i Odder i
henholdsvis et år og 3 måneder (se bilag s. 55). Hanne og Anette har desuden tidligere været
medlem af andre læsekredse. Anette fortalte, at hun havde “haft stor fornøjelse af det, og så tænkte
jeg, det var en god måde både at høre noget om helt ny litteratur og så også lære nogle mennesker at
kende [på]” (AS: 55). Hanne forklarede, at hendes omkring 20 år gamle læsekreds med årene var
blevet mere til en ‘snakkeklub’, og derfor trængte hun til “at få lidt input (...) også med nyere
forfattere” (HH: 56).
Selvom Anette, Jens-Arne og Hanne alle tre nævnte læsekredsens sociale aspekt som den
umiddelbare motivation for deres deltagelse, påpegede de altså også, at det tiltalte dem at komme til
at læse ny litteratur af nye danske forfattere (bilag s. 55-56). Lone, der stadig arbejder, fremhævede
som den eneste af læserne ikke det sociale aspekt. Hun fokuserede først og fremmest på, at hun de
sidste mange år har læst “krimier, krimier, krimier, og så trængte jeg til at få input til at læse noget
andet” (LH: 57). Samtidig gav hun udtryk for, at hun håbede på, der kunne dannes en mere
permanent læsekreds med nogle af deltagerne (ibid). Ligesom læserne i Harlev angav læserne i
Odder således både ønsket om nyt litterært input og det sociale aspekt, som de betydeligste årsager
til, at de meldte sig til læsekredsen.
Før læsekredsmødet d. 17. november havde Odder-læsekredsen læst Jonas T. Bengtssons
roman Et Eventyr, der udkom i september. Romanen er på 381 sider og opdelt i syv dele af
varierende længde. I de syv dele følger læseren en unavngiven dreng og hans far gennem fjorten år,
og bogens syv dele markerer årstallene 1986, 1987, 1988, 1989, 1996, 1999 og 2000. Eftersom Et
Eventyr var en nyudgivet roman, var der ikke nogen af læserne, der kendte noget til den på forhånd.
De havde fået udleveret en række anmeldelser sammen med romanen, men ingen af læserne læste
anmeldelserne, inden de læste romanen. Jens-Arne var dog i tvivl, om han havde fået læst i nogle af
anmeldelserne inden, fordi han havde læst dem lidt “indimellem”, som han udtrykte det (JAH: 59).
Læsernes forventninger til romanen var derfor ikke præget af metateksterne, men Anette håbede,
romanen “var bedre end de to første” (AS: 58), som de havde læst i læsekredsen 34 , hvilket de andre
erklærede sig enige i. Hvor Harlev-læsekredsens skepsis kunne siges at være intertekstuelt betinget,
kan Odder-læsekredsens forhåbninger til bogens kvalitet kaldes kontekstuelt betingede. De to
læsekredses forventninger tydeliggør hermed Hans Robert Jauss’ pointe om, at en roman aldrig står
alene i et informationsløst tomrum, men både minder læserne om, hvad de tidligere har læst og
bringer dem i en bestemt emotionel tilstand.
Maria Louise Christensen: Den udvidede læseoplevelse
34 De to første romaner, læsekredsen havde læst var Trisse Gejls Siden blev det for pænt og Dy Plambecks Gudfar.
38