Den udvidede læseoplevelse - Viden om Læsning

andre læsekredsmedlemmers læseoplevelser. De blev desuden spurgt ind til deres forventninger til og
motivation for at deltage i forfattermødet. Interviewets tredje og sidste del fandt sted efter
forfattermødet og sigtede mod at afgøre, om selve forfattermødet øvede indflydelse på læsernes
læseoplevelse, samt om læsernes indtryk af romanen havde ændret sig siden første interview.
Interviewene blev optaget på diktafon og efterfølgende transskriberet. Begge læsekredse blev
sammenlagt interviewet i omkring halvanden time, idet hvert del-interview varede ca. en halv time.
Undersøgelsens kvalitative del udgør således et fyldigt analysegrundlag, hvorigennem det er muligt
at få en særlig grundig indsigt i to læsekredses praksis og konkrete læseoplevelser med to forskellige
litterære værker. De transskriberede interviews findes i specialets bilagsappendiks.
Den kvantitative del af undersøgelsen, spørgeskemaundersøgelsen, er udformet i SurveyXact
og giver med sine 271 respondenter 6 et bredt indblik i læseres praksis. Spørgeskemaet indeholdt 30
spørgsmål, hvoraf 14 var åbne spørgsmål, dvs. spørgsmål uden præ-definerede svarkategorier.
Desuden var 17 af spørgsmålene betingede af en aktiveringsregel, sådan at fx kun de respondenter,
der har svaret, at de er medlem af en læsekreds, er blevet spurgt om, hvorfor de er medlem af en
læsekreds m.m. Spørgsmål med lukkede svarmuligheder spørger ind til helt konkrete forhold, som fx
hvor gamle respondenterne er, om de er med i en læsekreds, og om de læser anmeldelser.
Respondenternes svar på de lukkede spørgsmål er blevet behandlet statistisk og opstillet i
lagkagediagrammer, men på grund af undersøgelsens omfang samt manglende usikkerheds-
beregninger og manglende spredningsanalyse kan jeg ikke sige noget om svarenes repræsentativitet
for befolkningen som sådan. Skemaets åbne spørgsmål er mere abstrakte, og fx spørges
respondenterne, hvorfor de læser skønlitteratur, hvorfor de er medlem af en læsekreds, og hvorfor de
interesserer sig for forfattere. Jeg har arbejdet subjektivt og fortolkende med respondenternes
besvarelser af de åbne spørgsmål og fokuseret på at afsøge mønstre i besvarelserne, som bruges til at
kvalificere og nuancere analysen af de kvalitative interviews. I kraft af spørgsmålstyperne og min
tilgang i analysen kan spørgeskemaet siges at være udformet med baggrund i det hermeneutiske
paradigme (jvf. Boolsen: 41).
Maria Louise Christensen: Den udvidede læseoplevelse
Slutteligt spørges respondenterne, om læsekredsen kan siges at give læsningen en social
dimension og bliver bedt om at komme med deres bud på, hvorfor der er kommet øget fokus på
læsekredse i medierne (fx i Læseklubben Sundholm). Det kan være problematisk at stille sådanne
‘ledende’ spørgsmål, der kan medkonstruere bestemte svar, som respondenterne muligvis ikke ellers
ville være kommet frem til. Jeg har derfor undladt at lade svarene på disse spørgsmål stå alene som
dokumentation, men har medtænkt besvarelserne i mine analytiske overvejelser. De relevante
6 Se dataindsamlingsstatistikken s. 116 i det vedlagte bilagsappendiks.
8