Den udvidede læseoplevelse - Viden om Læsning

Det påpeges i specialet, at det metonymiske fortolkningsarbejde, som læseren foretager i
læsningen, på mange måder spejler forfatterens skriveproces, selvom forfattere og læsere befinder sig
i hver sin ende af det litterære kredsløb. Læsernes interesse for forfattere kan derfor til dels tilskrives,
at de føler et vist slægtskab med forfatteren men også til dels, at forfattere idoliseres af læserne og er
feterede som følge af deres kendisstatus. Det er specialets pointe i forhold til forfattermøder, at
læserne oplever et forfattermøde som godt, når forfatteren læser op, og når de har mulighed for at
kunne stille spørgsmål. Selvom der blandt læsere findes bestemte forestillinger om forfatteres
‘anderledeshed’, må forfatterne altså ikke opføre sig for anderledes, men skal være nærværende og
lydhøre i forfattermødet. Læserne vil nemlig gerne opnå en følelse af en direkte kommunikation om
teksten, som ikke er mulig i læsningen.
Konklusionen på betydningen af læsernes deltagelse i de udenoms-værkslige aktiviter er med
baggrund i den empiriske undersøgelse, at anmeldelser, vellykkede forfattermøder og ikke mindst
læsekredsdiskussioner påvirker det evaluerende niveau i oplevelsens struktur, og altså giver læserne
en øget selv-indsigt, hvilket styrker læseoplevelsens ideo-plan. Således er der, med baggrund i den
empiriske undersøgelse og i de teoretiske tilgange til oplevelsers struktur, evidens for, at man ved
inklusionen af de udenoms-værkslige aktiviteter, der tilfører flere lag til selve læseoplevelsen, kan tale
om, at læserne får en udvidet læseoplevelse.
Læsningens sociale potentialer
Maria Louise Christensen: Den udvidede læseoplevelse
Læsekredse er de seneste år blevet repræsenteret i medierne i både Læsegruppen Sundholm og
Tekst-TV, men også i fiktionen, i Klovn the Movie, kan man se Casper og Frank deltage i en
læseklub med en række prominente, mandlige medlemmer. Filmens læseklub er ledet af Bent
Fabricius-Bjerre og har bl.a. Jørgen Leth, Ib Michael, Michael Meyerheim samt – som en
intermediel reference – Mads Brügger og Mikael Berthelsen som medlemmer. I filmen mødes
læseklubben for at diskutere Joseph Conrads Mørkets Hjerte, men hverken Casper eller Frank har læst
bogen, for som Casper må forklare den ellers brødebetyngede Frank: “Jeg har da aldrig læst! Jeg er
sgu da ikke med i en læseklub for at sidde og læse, men for at møde de andre.”
Specialet argumenterer netop for, at det i forhold til læsernes motivation for at deltage i en
læsekreds ikke giver mening at skelne skarpt mellem ønsket om socialt samvær og ønsket om at få
mere ud af den læste tekst, da de to behov lapper ind over hinanden. De interviewede
læsekredsmedlemmer er dog mere seriøse end Frank og Casper, idet analysen viser, at
læsekredsmedlemmerne ønsker at få og også får et litterært udbytte ud af deltagelse i læsekredsene.
Derfor ville det være en reduktion udelukkende at fokusere på læsekredsens sociale implikationer,
71