Den udvidede læseoplevelse - Viden om Læsning

oghistoriens tekstbegreb, fordi han netop forstår paratekster, som et sted for forhandling mellem
forfatter og læser om, hvordan teksten skal læses 12 .
Maria Louise Christensen: Den udvidede læseoplevelse
Læsere indgår derfor naturligvis i bogens kommunikationskredsløb, som det fremstilles af
både boghistoriker Robert Darnton og af bibliograferne Thomas R. Adams og Nicholas Barker.
Robert Darntons opfattelse af bogens kommunikationskredsløb. Figuren er gengivet efter The Communication Circuit
(se Darnton: 12)
Thomas R. Adams & Nicholas Barkers opfattelse af bogens kommunikationskredsløb. Modellen er min egen og udtrykker i
forenklet form den model, bibliograferne beskriver i artiklen “A new model for the study of the book” (in Finkelstein &
McCleery)
12 Genette har en streng skelnen mellem paratekstualitet og metatekstualitet. Paratekster deles op i de tekster, der er trykt
på værket såsom titel, forfatternavn osv. (peritekster), og de tekster der ikke er trykt på selve værket som fx forfatterinterviews
og annoncer (epitekster). Metatekstualitet forstås bredt som litteraturkritik og andres kommentarer på et værk.
Anmeldelser er derfor ikke paratekster, men metatekster. Jeg er klar over, at der er denne skelnen, men tillader mig ofte
blot at bruge begrebet paratekster som en samlet betegnelse for alt fra titel og forfatternavn over genrebetegnelser og
forlagsoplysninger til interviews, anmeldelser og reklametekster m.m. Metatekster og paratekster har nemlig på mange
måder samme funktion for den almindelige kød-og-blod-læser, fordi de fungerer som en form for autoriseret udsagn om
værket, der kan påvirke læseoplevelsen. Derfor tillader jeg mig at anvende ‘paratekster’ som en slags samlet betegnelse
for de udenoms-værkslige instanser, der kan påvirke læseoplevelsen.
16