Den udvidede læseoplevelse - Viden om Læsning

som muligt. De blev dog ikke spurgt i enerum, og én læsers svar kan således have påvirket den
andens allerede i denne tidlige fase. Lis’ gensvar kan desuden ses som et eksempel på, at der
naturligvis kan opstå en form for konsensus i løbet af interviewet.
Læserne blev i interviewet bedt om at give deres læseoplevelse med romanen karakter på en
skala fra et til fem, hvor et var ‘dårlig’ og fem ‘meget god’. Herefter blev de bedt om at uddybe deres
karakter. På trods af, at læsernes forventninger til Æsel generelt var lave, var flere af dem blevet
positivt overrasket efter at have læst romanen. Inga kunne “godt lide bogen”, fordi der “er andre
hovedhistorier, som hver har en top”. Hun uddybede, at “der var noget spændende i den – for
pludselig så sidder man og læser om en familie, kan man godt kalde dem, og så til en bro – og
hvordan kommer de nu ind?” (IR: 17). Det er med andre ord romanens handlingsmæssige og tidslige
spring, der gør, at Inga godt kunne lide at læse den. Med Wolfgang Isers udtryk er det således
tekstens tompladser, som hun selv må udfylde i læsningen, der gør, at hun kalder bogen spændende.
Inga lader altså til at være en læser, der særligt påskønner det aktive bidrag, hun selv må yde for at
opnå en forståelse for teksten. Herudover er det værd at bemærke, at Inga ikke selv nævner de tidslige
eller handlingsmæssige spring, men i stedet bryder syntaksen i forklaringen som for at illustrere, hvad
hun mener.
Maria Louise Christensen: Den udvidede læseoplevelse
5
4
3
2
1
Inga Lis Hanne Grethe Leif
Grafisk illustration af læsernes karakterer. Leif
bedømte med sine 2,5 læseoplevelsen lavest, mens Lis
med karakteren 5 tilkendegav, at hendes læseoplevelse
var helt i top.
Grethe, der først beskrev sin læseoplevelse med en middelkarakter, modificerede sin karakter en
smule efter at have hørt Ingas ros: “Jamen, jeg vil ikke sige...jo, jeg vil sige, at efter jeg er færdig med
den, og har fået det lidt på afstand og har tænkt mere over det, så er den måske lidt bedre.” (GRA:
17) Hendes lave karakter skyldtes især, at hun fandt romanen forvirrende på grund af de mange
fremmede navne: “alle de navne, der er i den (...) det er dét, jeg synes, der irriterer mig lidt, at det
34