Den udvidede læseoplevelse - Viden om Læsning

Maria Louise Christensen: Den udvidede læseoplevelse
betydningsfuldt udbytte af læsekredsdiskussionerne. Én af dem påpeger endog, at “samtalerne om
bøgerne opkvalificerer vores samtaler om livet, kærligheden, døden, familien osv.” og mener, at
læsekredsdiskussioner er en “god anledning til venindesamvær med indhold” (45K37). Selvom alle
læsere kan få en pseudo-social oplevelse i læsningen i kraft af troværdige karakterer, lader den sociale
dimension altså til at være særligt nærværende i læsekredsdiskussionen samt i den fællesskabsfølelse,
læserne føler, det giver at have læst den samme bog.
For læsere i en læsekreds lader det således også til at være væsentligt, at læsningen bliver en
social begivenhed. Med udvidelsen af Gérard Genettes paratekstbegreb taler Jerome McGann om,
at teksters bibliografiske koder (bl.a. format, skrifttype, distributionsforhold og pris) har betydning
for deres ‘socialisering’, dvs. betydning for, hvordan de kommer i verden, og hvordan vi læser dem.
Jeg vil argumentere for, at den måde teksterne bliver læst på – om de læses alene, læses højt eller læses
‘sammen’ med andre i en læsekreds – også har betydning for deres socialisering. I kraft af læsernes
diskussion kan man tale om, at teksterne bliver ‘socialiseret’ i læsekredsen; de bliver en vigtig del af
den måde, læserne interagerer med hinanden på, og de fungerer som springbræt til personlige
diskussioner, som læserne formentlig ikke ellers ville have haft. Med oplevelsesøkonomerne Christian
Jantzen og Mikael Vetner vil jeg desuden fremhæve, at oplevelsen i læsekredsen kan betegnes som en
socio-oplevelse, fordi den beror på den sociale interaktion med de andre læsekredsmedlemmer.
Samtidig kan læsekredsdiskussionen føre til, at den enkelte læser genvurderer sin læseoplevelse,
hvorfor læsekredsen også kan påvirke oplevelsens ideo-lag (Jantzen & Vetner: 242). Hermed tilføjes i
læsekredsen flere lag til den oprindelige læseoplevelse, der kan betegnes som en psyko-oplevelse.
Læsekredsens medlemmer kan desuden være med til at udbrede viden om og give andre lyst
til at læse teksten, hvormed de også kan blive del af tekstens socialisering i bredere og mere
McGannsk forstand. Når teksterne fungerer som afsæt til at diskutere egne liv og holdninger, lærer
læserne både sig selv og hinanden bedre at kende ‘gennem’ teksterne. Ifølge bl.a. Iser og Ricœur
kan forståelsen af en tekst netop hjælpe læseren til at forstå sig selv. Der er altså tale om en
selvrefleksiv bevægelse, som gentages eller bliver dobbelt-selvrefleksiv i læsekredsen, idet man også i
læsekredsen lærer andre læsere at kende, og idet deres læsninger kan påvirke ens egen opfattelse af
teksten. Måske er det netop også derfor, at flere læsere fremhæver andres mening og de nye
perspektiver, som andre læsere kan bidrage med som et vigtigt udbytte af læsekredsdiskussionerne?
Læsekredsdiskussionernes indflydelse manifesterede sig både i forhold til, hvordan læsekreds-
medlemmerne i Harlev og Odder talte om romanerne, men også i forhold til hvad de fremdrog som
væsentligt henholdsvis før og efter læsekredsmødet. Både før og efter læsekredsmødet spurgte jeg
begge læsekredse, om de kunne identificere tre eller flere væsentlige temaer i romanerne. Før
læsekredsmødet i Harlev fremhævede Leif krigstraumer og psykologisk skade og var samtidig meget
55